Dansk økonomi er ved at rette sig efter de slag, coronakrisen har givet.

I FH’s nye økonomiske prognose forventer vi, at aktiviteten og beskæftigelsen når tilbage på før-kriseniveau i løbet af det næste års tid.

Alligevel kan vi endnu ikke lægge krisen bag os. Selv om vi økonomisk og sundhedsmæssigt er kommet igennem pandemien langt bedre end frygtet, har den skabt udfordringer med bl.a. usikkerhed og utryghed til følge.

Svære kår for langtidsledige

Krisen har især givet sværere kår for dem, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. I den forbindelse kom en vigtig aftale i hus i sidste uge. En aftale, som skal være med til at bekæmpe den stigende langtidsledighed og hjælpe flere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det kommer ikke kun den enkelte til gavn. Hvis flere får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, giver det også større muligheder for at øge beskæftigelsen i samfundet. Dermed gavner det dansk økonomi på den længere bane.

Coronakrisen har for alvor vist, hvor vigtig et fleksibelt arbejdsmarked og trygge lønmodtagere er for dansk økonomi. Her spiller det økonomiske sikkerhedsnet en afgørende rolle. Desværre har mange års udhuling af dagpengene slået revner i fundamentet

JONAS SCHYTZ JUUL

Sidste uges aftale var et vigtigt første skridt på vejen til at sikre, at vi ikke efterlader nogen på perronen. Men hvis vi skal komme stærkere ud på den anden side af krisen, så vil det kræve flere konkrete indsatser i genopretningsfasen.

Opkvalificering og uddannelse er afgørende

For det første er det nødvendigt, at vi investerer i kompetencer og læring. Krisen har sendt mange ud i arbejdsløshed. Vi har en økonomi, der lige nu udvikler sig i flere spor.

Og det er usikkert, hvorvidt de job, der tabes under coronakrisen, kommer tilbage i samme udgave. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at de ledige har de bedst muligheder for at omstille sig. Og her er opkvalificering og uddannelse helt afgørende.

For det andet har nedlukningen haft store konsekvenser for trivslen hos mange – børn, unge, ældre og udsatte.

Alligevel brugte kommunerne sidste år næsten 3 mia. kr. mindre, end der var afsat til velfærd. De penge bør overføres til i år. Og de kan passende blive brugt på at genoprette trivslen hurtigst muligt og på et fagligt løft i grundskolen.

Tiltrængt hjælp til elever og studerende

Samtidig skal vi hurtigt have repareret de læringsmæssige skader, som nedlukningen og fjernundervisningen har resulteret i for elever og studerende på de praktiske uddannelser.

Mange har været hjemsendte og er af den grund kommet bagud på deres uddannelse. Det er svært at lære disse fag bag en skærm hjemme.

Tirsdag landede en bred aftale netop med det formål.

Den sender tiltrængt hjælp afsted til bl.a. erhvervsuddannelserne og den forberedende grunduddannelse. Men vi er ikke i mål endnu og mangler stadig at få erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne med.

Stærkere dagpenge

Sidst men ikke mindst skal vi have en bedre dagpengedækning.

Coronakrisen har for alvor vist, hvor vigtig et fleksibelt arbejdsmarked og trygge lønmodtagere er for dansk økonomi. Her spiller det økonomiske sikkerhedsnet en afgørende rolle. Desværre har mange års udhuling af dagpengene slået revner i fundamentet.

Hvis vi skal hurtigt ud af krisen og i øvrigt også kunne imødegå fremtidens udfordringer, skal der rettes op på det nu.

Genopretningsplan

Coronaepidemien har skabt store udfordringer for det danske samfund med usikkerhed og utryghed til følge. Som en del af genåbningen har FH derfor fokus på en række indsatser, der skal få Danmark endnu stærkere ud på den anden side af krisen. Blandt disse indsatser er bl.a. en styrkelse af dagpengene, øget fokus på dimittender og langtidsledige samt et ekstraordinært løft i den borgernære velfærd.

Mere tryghed til lønmodtagerne

“Hele Danmark tjener på, at lønmodtagerne er omstillingsparate og tør skifte job, og det forudsætter en vis tryghed på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi nu, at udhulingen stopper, og at forsikrede ledige får forhøjede dagpenge i de første tre måneder, de er ledige”, siger Lizette Risgaard.