Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?
Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,
Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:
EU har indflydelse på dit arbejdsliv.
Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.
Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.
Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne
Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.
Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.
Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.
FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.
I denne uge vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der indikerer Parlamentets holdning om Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. I beslutningen opfordres Kommissionen til at revidere myndighedens mandat, så det fuldt ud kan opfylde målet om at sikre retfærdig mobilitet af arbejdskraft.
Europa-Kommissionen kigger ind i en potentiel revision af udbudsdirektivet. I de sidste måneder af 2023 stod offentlige udbud højt på dagsordenen i EU, bl.a. fordi flere medlemmer af Europa-Parlamentet pressede på for en revision af EU’s udbudsdirektiv. Fjorten dage inde i det nye år, slår kommissær Nicolas Schmit nu fast, at Kommissionen er nødt til at se på de nuværende udbudsregler for at sikre, at de er tilstrækkelige til at fremme den sociale dagsorden.
Det nye år er så småt i gang og EU-boblen er igen trukket i arbejdstøjet. Valget til Europa-Parlamentet vil være i fokus de kommende fem måneder frem mod, at danskerne den 9. juni skal vælge, hvilke 15 kandidater der skal repræsentere Danmark i perioden 2024-2029. I FH arbejder vi for at danske lønmodtagere og den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bliver helt central i valgkampen
Med kort tid til det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni 2024, har Eurobarometer netop præsenteret en undersøgelse af, hvordan EU-borgerne forholder sig til EU. Kun overgået af to lande, er danskerne blandt de borgere, der ser mest positivt på EU og EU-medlemskabet.
GLOBAL RIGHTS INDEX 2023 CHOKERER: Simple rettigheder bliver ignoreret, og protester mødes med stadig mere brutale reaktioner fra statslige myndigheder. Indekset for 2023 afslører, at overtrædelser af lønmodtageres rettigheder når historisk høje niveauer. I fx Frankrig blev lovlige protester mødt med grov politivold, vilkårlige anholdelser og tåregas.
Inden det bliver tid til juleferie for mange, får du her årets sidste nyhedsbrev fra FH, der sætter fokus på det kommende belgiske EU-formandskab. På det arbejdsmarkedspolitiske område, vil det belgiske formandskab arbejde for at fremme fair fri bevægelighed, mental sundhed på ar-bejdet og social beskyttelse ved at styrke den sociale dialog i EU.
ITUC hilser inkluderingen af rettigheder og social beskyttelse for lønmodtagere velkommen i det "Just Transition Work Programme", der blev vedtaget ved klimaforhandlingerne på COP28. Men visse lande blokerer fortsat for enhver inklusion af fagforeninger i "Global Stocktake", hvilket ifølge ITUC i sidste ende vil hæmme fremskridtet.
De lange forhandlinger om en forordning om kunstig intelligens er endelig nået i mål. Parlamentet og Rådet er blevet enige om en foreløbig politisk aftale, der betyder omfattende regler for pålidelig kunstig intelligens. Den europæiske fagbevægelse mener ikke, at en forordning er nok.
To uger efter, at forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter om et direktiv om distancearbejde brød sammen, gav Europa-Kommissionen i denne uge en klar melding om, at der skal et direktiv på bordet hurtigst muligt – og det skal uden tvivl indeholde ’retten til at være offline’.
I de tidlige morgentimer landede forhandlerne fra Europa-Parlamentet og Rådet en foreløbig aftale om platformsarbejde. Det er det spanske EU-formandskab, som har forhandlet på vegne af medlemslandene. ”Selvom vi ikke…