I fredags nåede trilogforhandlingerne om forordningen om kunstig intelligens sin ende. Forhandlingerne mellem EU’s institutioner har efterhånden varet længe, og derfor var det da også nogle glade forhandlere, der kunne præsentere en foreløbig politisk aftale.
Med aftalen mener man, at det sikres, at virksomheder kan ekspandere, samtidig med at brugen af AI er sikker og respekterer grundlæggende rettigheder og demokrati.
Det gøres bl.a. ved at der fastsættes en retlig ramme om kunstig intelligens, hvor reglerne skal tage højde for de risici, der er forbundet med systemer med kunstig intelligens.
Systemer på arbejdspladsen kategoriseres som højrisiko-systemer, og disse systemer vil blive underlagt en række nye krav forud for markedsføring såsom risikovurderinger.
Arbejdstagere skal informeres om AI
Derudover fremgår det af aftalen, at arbejdstagere og deres repræsentanter skal informeres, når AI-systemer indsættes på arbejdspladsen.
Den europæiske fagbevægelse (ETUC) var hurtigt til tasterne, da de udsendte en pressemeddelelse, hvori de hylder aftalen som en milepæl i vejen mod at regulere kunstig intelligens.
Men det er dog ikke nok ifølge ETUC.
Der kaldes i stedet på et direktiv, der skal rette sig mere mod algoritmesystemer på arbejdspladsen.
Et sådant direktiv skal opretholde princippet om menneskelig kontrol og give fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter mulighed for at påvirke beslutninger om implementering af kunstig intelligens.
FH: Pas på lønmodtagerne
I FH er vi enige i, at kunstig intelligens er forbundet med risici, og vi skal sikre os, at brug af kunstig intelligens ikke sker på bekostning af arbejdsmiljøet og arbejdstagerrettigheder.
Den foreløbige politiske aftale skal nu finpudses på teknisk niveau.
Derefter skal såvel medlemslandene i Rådet og hele Europa-Parlamentet i Strasbourg godkende aftaleteksten, før forordningen er endeligt vedtaget i EU.
