Flere undersøgelser har igen og igen vist, at offentlige myndigheder står over for juridiske udfordringer og usikkerhed, når de forsøger at anvende sociale kriterier ved tildeling af offentlige udbud. Det slog formanden for Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender fast i mandags.
I gennemsnit bruger offentlige myndigheder i EU årligt cirka 15 billioner kroner på offentlige indkøb. Der er tale om rigtigt mange penge, som flere medlemmer af Parlamentet pointerer bør bruges til at opnå sociale, arbejdsmarkedsrelaterede og miljømæssige mål.
Udbudsdirektivet giver i teorien mulighed for at gøre brug af sociale krav, der kan bidrage til at opnå sådanne mål gennem kontrakter om offentlige indkøb. Det kan f.eks. omfatte krav om løn og arbejdsvilkår.
I praksis er virkeligheden dog en anden. Grundet juridiske udfordringer og usikkerhed afholder langt de fleste offentlige myndigheder sig nemlig fra at bruge de sociale krav i offentlige kontrakter.
Medlemmer af Parlamentet kræver en revision af udbudsdirektivet
Parlamentet havde mandag aften inviteret kommissær Nicolas Schmit for at få svar på en række spørgsmål om netop de sociale udfordringer ved de nuværende udbudsregler.
Formanden for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og flere andre medlemmer af Parlamentet, pointerede, at der er behov for en revision af det nuværende udbudsdirektiv fra 2014.
Kommissæren blev bl.a. spurgt ind til, om Kommissionen ønsker at revidere de nuværende udbudsregler med henblik på at fremme brugen af sociale krav i kontrakterne. Selvom der ikke kom et konkret ja eller nej til dette, åbnede Schmit alligevel for en mulig revision.
Han pointerede nemlig, at Kommissionen – på baggrund af debatten mandag – nu er nødt til at se på om de nuværende regler er tilstrækkelige, eller om de bør ændres. Det gælder ifølge ham også selv hvis det måtte kræve nye lovgivningsmæssige initiativer.
Dansk parlamentariker: Ingen skattekroner skal gå til arbejdsgivere uden overenskomst
Medlemmerne af Parlamentet ønskede også svar på, om Kommissionen er enig i, at de sociale krav, herunder krav om kollektive overenskomster, ikke bør betragtes som et konkurrenceforvridende element i offentlige kontrakter.
ITUC: Fremskridt mod en retfærdig grøn omstilling, men store huller består efter COP28
Her understregede kommissæren, at de nuværende regler giver mulighed for at stille krav om overholdelse af sociale krav – også når det kommer til kollektive overenskomster.
Ifølge Schmit har de nuværende udbudsregler dermed allerede et potentiale til at indfri EU’s sociale målsætninger. Det argument købte flere af Parlamentets medlemmer dog ikke. De mener ikke, at den nuværende frivillige tilgang til anvendelse af sociale krav er nok.
I stedet bør Kommissionen sikre, at ingen skattekroner går til arbejdsgivere uden en kollektiv overenskomst.
Det danske medlem af Parlamentet, Nikolaj Villumsen, understregede at de nuværende regler er ”totalt uklare på hvad lokale myndigheder må stille af sociale og miljømæssige krav”.
Derfor ser vi igen og igen at virksomheder, der vinder offentlige udbud, krænker grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Det skaber ifølge Villumsen et ræs mod bunden og forhindrer fair konkurrence.
Kommissæren: At basere offentlige udbud på laveste pris skaber ikke fair konkurrence
Schmit pointerede da også under debatten, at laveste pris som basis alene for tildeling af offentlige udbud ikke fostrer fair konkurrence.
Ordentlige vilkår resulterer muligvis i højere omkostninger for virksomhederne, men de har ifølge kommissæren også et ansvar for at give noget tilbage til samfundet.
Fordi hvem betaler egentlig prisen for de lave priser?
Det gør arbejdstagerne understregede Schmit. Det er også på den baggrund, at han åbnede op for en mulig revision de nuværende regler, hvis det viser sig at de ikke er tilstrækkelige nok i forhold til at fremme brugen af sociale krav.
I FH er vi også i gang med at se på EU-reglerne og mulighederne for at fremme brugen af sociale krav ved offentlige udbud, så vi kan få styrket løn- og arbejdsvilkårene.
