Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?
Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,
Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:
EU har indflydelse på dit arbejdsliv.
Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.
Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.
Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne
Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.
Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.
Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.
FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.
Når freelancere, kunstnere og lignende selvstændige bliver dækket af en overenskomst bliver det ifølge EU’s konkurrenceregler opfattet som karteldannelse. Og det skal der laves om på, mener fagbevægelsen.
Et nyt arbejdsvilkårsdirektiv skal sikre lønmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet og i utraditionelle ansættelser bedre arbejdsvilkår og sikkerhed. Det giver større tryghed for lønmodtagere med en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Whistleblowere får i 2019 hjælp fra nye EU-regler, der beskytter mod straffeaktioner fra arbejdsgiveren. ”Den beskyttelse har de ansatte manglet meget længe”, siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey.
Da danskerne i 1972 gik til stemmeurnerne for at afgive deres stemme for eller i mod dansk medlemskab af EF, var det især med eksporten til Storbritannien for øje. Dengang var den på 20 procent, så der var en reel risiko for en katastrofe, hvis det marked gik tabt for Danmark. Som bekendt blev det et ubestrideligt ja med cirka 63 procent for og cirka 36 procent imod.
Hvor meget er det indre marked egentlig værd for dig? Svaret findes i en ny analyse fra et samfundsøkonomisk konsulenthus.
Vi skal presse EU til at gøre det bedre, og vi skal også presse vores nationale regeringer til at gøre det bedre, lød budskabet fra generalsekretær Luca Vinsentini til et seminar om den sociale søjle og det europæiske semester
Danskerne tror generelt på, at digitaliseringen medfører flere muligheder end risici, viser en ny europæisk undersøgelse lavet af den Europæiske Fagbevægelses Sammenslutning (EFS).
Job, digitalisering og sociale rettigheder blev nævnt i Junckers sidste State of the Union-tale i onsdags, men det fyldte ikke meget.
Mød sekretariatschef Simon Redder Momsen. I sidste uge havde han første dag på jobbet i København. Der er han i gang med at få styr på kontoret, der åbner i Bruxelles senere i år.
Vi har talt med konkurrencekommissær Margrethe Vestager om, hvordan hendes arbejde kan være med til at sikre beskæftigelse og gode lønninger.