Ugen i EU – Uge 3: Fælles corona-rejseregler i Europa, en aftale om retten til at være offline og en opdatering af skattelylisten

Kommissionen vil indføre fælles corona-rejseregler i Europa

Kommissionen ønsker at tage et opgør med forskellige og ukoordinerede nationale ind- og udrejsesystemer under COVID-19. Ifølge Kommissionen så vi i marts, at disse systemer ikke hindrede coronavirussen i at sprede sig. Derimod svækker de det indre marked, den europæiske økonomi samt den frie bevægelighed. Derfor ønsker Kommissionen at indføre et sæt fælles rejseregler, der skal træde i kraft, indtil man har vaccineret en tilstrækkelig del af den europæiske befolkning.

Kommissionen lægger op til, at alle ikke-essentielle rejser, særligt fra high-risk områder, frarådes.

Kommissionen ønsker at udarbejde et green lane system, der skal holde gang i transporten af varer, således at man kan holde hånden under leveringer i Europa.

Desuden ønsker Kommissionen, at rejserestriktionerne skal være rimelige og ikke-diskriminerende.

Parlamentet vil have Kommissionen til at fremsætte et direktiv om retten til at være offline

COVID-19-pandemien har grundlæggende ændret måden, hvorpå vi arbejder. Derfor ønsker Parlamentet at tilpasse arbejdstidsreglerne, hvorfor en initiativbetænkning til Kommissionen om retten til at være offline, blev drøftet i Parlamentet onsdag.

Under pandemien arbejder 1/3 af de europæiske arbejdstagere hjemmefra. Mange af disse lider under bivirkninger, som hjemmearbejde medfører. Det kan være isolation, træthed, depression og muskel- samt synsproblemer.

Arbejdstagere, der arbejder hjemmefra, er dobbelt så meget i risikozonen for at arbejde mere end 40 timer om ugen.  Ifølge ordføreren Alex Agius Saliba er forskellen på arbejdsliv og fritid forsvundet. Derfor ønsker Parlamentet et direktiv, der sikrer:

• Minimumskrav til brugen af digitale værktøjer uden for arbejdstiden.
• En begrænsning af den maksimale arbejdstid.
• En grundlæggende ret til at logge ud, der gælder for alle.

Ifølge ordføreren ønsker Parlamentet en aftale, der skræddersyes specifikt til de forskellige sektorer, og han understregede i sin tale, at Parlamentet ikke ønsker at blande sig i arbejdsmarkedets parters autonomi.

Betænkningen blev stemt igennem torsdag, men med et ændringsforslag der betyder, at Kommissionen ikke må fremsætte et lovforslag de næste tre år, da man skal afvente implementeringen af arbejdsmarkedets parters rammeaftale om digitalisering fra sidste år.

Beskæftigelseskommisæren, Nicolas Schmit, der også deltog på mødet onsdag, fortalte, at Kommissionen vil undersøge nøje, hvordan denne nye arbejdsform påvirker arbejdsmarkedet. Han understregede, at Kommissionen ønsker at sikre en god balance mellem udviklingen af nye digitale muligheder og en beskyttelse af arbejdstageres rettigheder.

Kommissæren anerkendte behovet for en rettighed til at være offline, men fortalte at arbejdsmarkedets parter bør spille en væsentlig rolle i denne forbindelse. Kommissæren garanterede ikke, at der ville komme et nyt direktiv på mødet men henviste derimod til en opdatering af allerede eksisterende aftaler, som eks. teleworking aftalen fra 2002.

Parlamentet vil opdatere skattelylisten – Nu skal Europa se sig selv i spejlet

I onsdags drøftede Parlamentet en opdatering af den europæiske skattelyliste. Baggrunden for drøftelsen var et beslutningsforslag fra Parlamentet, der opfordrer til, at der strammes op på kriterierne for skattelylisten. Listen administreres af Rådet i den såkaldte Code of Conduct-gruppe, og den har eksisteret siden 2017.

Ifølge ordføreren på området, Paul Tang, ser Parlamentet ens på spørgsmålet om skatteindbetaling. Alle skal betale skat, og der skal ikke være nogle undtagelser, hverken for milliardærer, store virksomheder eller store forurenere.

Ifølge ordføreren skal det have konsekvenser at være på listen. Både for de lande, der er på listen, men også for virksomhederne i pågældende lande. Ifølge ordføreren virker den nuværende liste ikke, da de lande, der fremgår, kun er ansvarlige for ca. 2 pct. af den globale skatteunddragelse. Sammenlignet med dette er Caymanøerne, som ikke fremgår af listen, ansvarlig for 16 pct. og Holland for 8 pct.  

Den nuværende liste er forvirrende og ineffektiv, og det vil Parlamentet rette op på. Der skal indføres strikse kriterier for listen. Intet land med meget lave erhvervsskattesatser skal, ifølge ordføreren, gå fri. Samtidig skal der skabes gennemsigtighed i listeopførelsesprocessen.

Ordføreren slog fast, at EU ikke lever op til sin pligt og til sine borgeres forventninger. EU’s borgere mister 140 milliarder euro om året pga. tabte erhvervsskatter og 86 pct. af EU-borgerne siger, at de ønsker at EU skal bekæmpe skatteunddragelse.

Ordføreren sluttede sin tale ved at understrege, at EU må se sig selv i spejlet. Europæiske lande som Holland, Luxembourg, Irland og Ungarn er ansvarlige for en tredjedel af verdens skatteunddragelse. Dette får, ifølge ordføreren, EU til at fremstå hyklerisk, hvorfor europæiske lande også fremadrettet skal kunne fremgå af listen.

Forslaget om en opdatering af den europæiske skattelyliste blev stemt igennem torsdag eftermiddag. Vedtagelsen er ikke bindende, men der indgår en række anbefalinger, hvorfor det nu er op til medlemsstaternes regeringer at udføre disse ved næste revision af listen.

Læsetips

Kommissionen har udarbejdet en strategi, der beskriver, hvordan EU vil fremme det økonomiske og finansielle systems åbenhed, styrke og modstandsdygtighed.

Europa-Parlamentets forskningscenter, ERPS, har udarbejdet en analyse, der analyserer fordele og ulemper ved en europæisk mindsteløn.

Eurostat har udarbejdet en oversigt over nøgletal på det europæiske arbejdsmarked for tredje kvartal af 2020.