Ugen i EU – Uge 51: Et stærkt socialt Europa, nyt regelsæt for digitale tjenester og bæredygtig virksomhedsledelse

Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling

Stærke kollektive forhandlinger, mere social dialog og respekt for arbejdsmarkedsmodellerne er blandt budskaberne i Parlamentets udtalelse om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling. Udtalelsen er opdelt i tre dele:

1. Styringsrammer for social fremgang (den sociale søjle)

2. Finansielle midler til et stærkt socialt og bæredygtigt Europa (Den Europæiske Socialfond, Just Transition Fund m.fl.)

3. Mål og forslag til det sociale topmøde i Porto til maj.

Udtalelsen blev drøftet mandag til et møde i Parlamentet.

Parlamentet opfordrede på mødet Kommissionen til at se på EU-udbudsreglerne, således at virksomheder, der overholder de kollektive overenskomster, kommer i første række.

Virksomheder, der begår union busting eller kriminelle handlinger, skal ikke komme i betragtning til offentlige midler. Desuden indeholder udtalelsen en opfordring til Kommissionen om at gå i gang med at se på et europæiske socialt sikringskort, således at der sættes en stopper for social dumping på de europæiske arbejdsmarkeder.

Ifølge ordføreren, Agnes Jongerius, er et bredt flertal i Parlamentet enige om en ambitiøs og balanceret udtalelse, der sikrer en bæredygtig digital og grøn omstilling.

Beskæftigelseskommissæren, Nicolas Schmit, kommenterede udtalelsen og fortalte, at Kommissionen er indstillet på at fremlægge en handlingsplan for at implementere den sociale søjle til januar.

I den forbindelse ønsker Kommissionen at understøtte jobskabelse, forbedre arbejdsstyrkens færdigheder og sikre lige muligheder samt adgang til arbejdsmarkedet for alle.

Alt dette vil drøftes videre til et socialt topmøde, som afholdes i Porto til maj.

Kommissionen offentliggør nyt regelsæt for digitale tjenester

Som led i arbejdet med at gøre Europa klar til den digitale tidsalder præsenterede Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen i onsdags et nyt regelsæt for digitale tjenester såsom digitale platforme.

Mere konkret er Kommissionens arbejde mundet ud i to konkrete regelsæt; Digital Services Act og Digital Markets Act.

Forslagene har det formål, at de vil sikre bedre beskyttelse af forbrugerne og deres grundlæggende rettigheder og vil føre til mere retfærdige og mere åbne digitale markeder for alle.

Med Digital Services Act indføres en række nye, harmoniserede og EU-dækkende forpligtelser for digitale tjenester, som bl.a. skal skabe gennemsigtighed om platformene og sikkerhed for brugerne.

Digital Markets Act er rettet mod centrale platformes adfærd. Det er platforme, der har en betydelig indvirkning på det indre marked, og som fungerer som såkaldte gatekeepere hertil. Med forslaget er det bl.a. hensigten at forhindre, at gatekeepere udøver urimelig forretningspraksis såsom at forpurre konkurrenters tjenester i at nå ud til forbrugeren.

Forslagene vil nu behandles videre i Parlamentet og Rådet.

Bæredygtig virksomhedsledelse

Parlamentet vil fastlægge nye standarder for virksomhedsdrift i Europa. Dette blev drøftet til plenarforsamlingen i Parlamentet mandag.

Parlamentet ønsker en klar lovgivning, der sikrer, at virksomheder ikke alene oprettes med henblik på at tjene en kortsigtet gevinst og dermed en indtjening for virksomhedernes aktionærer.

Derfor ønsker Parlamentet at regulere virksomhedsledelse, således at europæiske virksomheder har langsigtede interesser, herunder samfunds-, sociale-, miljø- og arbejdstagerinteresser.

Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, fortæller, at Kommissionen ser på lovgivningskrav, der tager højde for virksomheders størrelse.

Kommissionen forventer at fremlægge et initiativ på området i januar 2021. Desuden ønsker kommissæren at undersøge, om det er muligt at få en global aftale på plads vedrørende standarder for virksomheders bæredygtighed.

Ansatte på usikre arbejdsforhold i Europa er stillet dårligt under pandemien

Løs-ansatte, midlertidigt ansatte og falske-selvstændige platformsarbejdere er stillet dårligt i flere EU-lande under COVID-19 pandemien.

Dette viser en rapport udarbejdet af den europæiske fagbevægelse (EFS).

Rapporten viser, at en fjerdedel af EU´s medlemslande ikke har udarbejdet nogle hjælpepakker til mennesker, der er ansat på usikre arbejdsforhold. Eksempelvis har deltidsansatte i Tyskland ikke adgang til understøttelse ved afskedigelse.

EU stiller med sin SURE fond en pulje på 100 millioner euro til rådighed, som medlemslandene kan søge til at støtte folk i netop disse erhverv.

Læsetips

En ny rapport fra Eurostat viser, at 15 % af alle beskæftigede i EU er lavtlønnede.

Nye tal fra Eurostat viser, at medianlønniveauet varierer betydeligt mellem de europæiske lande, hvoraf Danmarks medianlønniveau er det højeste med 27.2 euro i timen.

Den europæiske tænketank Bruegel har udarbejdet en rapport, der beskriver platformsøkonomi, samt de udfordringer platformsøkonomi har for bl.a. fair konkurrence.

Europæisk fagbevægelses institut, ETUI, har udarbejdet en benchmark-rapport, der ser på, hvordan covid-19 har påvirket arbejdsmarkedet i de forskellige europæiske medlemslande.

Fagbevægelsens Hovedorganisation ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

På gensyn i det nye år