Ugen i EU – Uge 5: Ny kræftstrategi i EU, styrkelse af den sociale dialog og aftale om ESF+

Aftale om ESF+ med fokus på børn og unge er i hus

Torsdag den 28. februar nåede Parlamentet og Rådet frem til en foreløbig aftale om den Europæiske Socialfond ESF+, som er en del af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. ESF+ bidrager til bekæmpelse af fattigdom, social integration og jobmuligheder.

Særligt er der i aftalen fokus på børn og unge. De lande, hvor antallet af børn med høj risiko for fattigdom ligger over EU-gennemsnittet, skal bruge mindst 5 pct. ressourcerne fra fonden på aktioner rettet mod børn. Her nævnes blandt andet, at der skal investeres således, at børnene har lige adgang til gratis sundhedspleje, uddannelse, børnepasning mv.

Foruden fokus på børn er der også rettet fokus mod at tackle ungdomsarbejdsløshed. Her gælder det også, at hvis antallet af unge, som enten ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, ligger over EU-gennemsnittet, så skal der gøres noget. I disse tilfælde vil 12,5 pct. af fonden blive brugt på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed.

Beskæftigelsespolitik med socialt fortegn

Mandag eftermiddag præsenterede beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit Kommissionens planer på beskæftigelsesområdet i 2021 på et møde i Parlamentets beskæftigelsesudvalg. Schmit annoncerede, at Kommissionens udspil vil have fokus på at fremme arbejderes sociale vilkår og beskyttelse. Omdrejningspunktet vil være den kommende handlingsplan for implementering af den sociale søjle, som blev vedtaget i 2017. Handlingsplanen vil blive introduceret den 3. marts og vil fungere som Kommissionens bidrag forud for det sociale topmøde i Porto i maj.  

Handlingsplanen vil sætte retningen for implementeringen af den sociale søjle. Schmit udtrykte ønske om en hurtig og effektiv implementering. Derudover er Kommissionen i gang med at undersøge, hvordan de kan forbedre overvågningen af medlemslandenes implementering af den sociale søjle via ”The Social Scoreboard”. Dette er en oversigt over medlemslandenes efterlevelse af principperne i den sociale søjle på tværs af en række forskellige områder.

Schmit pointerede også, at 2021 vil byde på et udspil fra Kommissionen om platformsarbejdere. Kommissionen ønsker, at platformsarbejdere får bedre arbejdsforhold og social beskyttelse. Kommissionen vil på baggrund af høring af de involverede parter fremsætte et udspil inden sommerferien.

Afslutningsvist nævnte Schmit også Kommissionens forslag om mindsteløn, hvor alle nu afventer en vurdering fra Rådets Juridiske Tjeneste. Kommissionen betragter mindstelønsdirektivet som afgørende for lønmodtageres sociale beskyttelse, og Schmit påpegede i sin tale, at han anser direktivet for at være et vigtigt skridt i kampen mod social dumping.

Ny rapport skal styrke EU’s sociale dialog

I onsdags var der møde i social dialog-komiteen, hvor Kommissionen præsenterede en rapport om styrkelse af EU’s sociale dialog. Tilstede på mødet var beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit samt den tidligere tyske beskæftigelsesminister Andrea Nahles, der har skrevet rapporten.

Rapporten indeholder ti punkter, som skal føre til styrkelse af den sociale dialog mellem politikere og arbejdsmarkedets parter og skabe flere kollektive forhandlinger. Rapporten vil indgå som del af forberedelserne til det sociale topmøde mellem EU-stats- og regeringschefer og arbejdsmarkedets parter i Porto primo maj måned. Af konkrete forslag kan blandt andet nævnes:

• En pris for innovativ social dialog
• Større involvering af arbejdsmarkedets parter i det europæiske semester
• Forbedret udveksling af erfaring og best practice.

Der var lidt bekymring fra arbejdsmarkedets parters side vedrørende rapportens syvende forslag, der vil fremme nationale registre for kollektive aftaler. Andrea Nahles gjorde det klart, at det ikke er tanken, at der skal være en bindende forpligtelse hertil.

Kommissionen udbetaler 14 mia. med formålet om at opretholde beskæftigelse

Kommissionen meddelte i tirsdags, at de har udbetalt 14 mia. til ni medlemslande med formålet om at opretholde beskæftigelsen i medlemslande, som er hårdt ramte af pandemiens økonomiske følgevirkninger. Udbetalingen sker som led i SURE-instrumentet (European Unemployment Reinsurance Scheme) og er den fjerde rate af den finansielle støtte. Dermed har Kommissionen nu udbetalt 90 ud af de 100 mia. som EU har afsat. Landene, der har modtaget støtte i denne runde, er Belgien, Cypern, Ungarn, Letland, Italien, Spanien, Polen, Slovenien og Grækenland. Udbetalingen er den første i 2021, og i alt har 15 lande nu modtaget støtte gennem SURE.

SURE blev iværksat som en del af EU’s genopretningsplan, hvor den finansielle støtte fungerer som langtidslån, der tilbagebetales over en længere årrække. Lånene skal hjælpe medlemslandene med at dække de omkostninger, der er forbundet med opretholdelse af beskæftigelsen. Det kan eksempelvis benyttes til at dække finansieringen af nationale lønkompensationsordninger og lignende foranstaltninger.

Ny kræftstrategi vil mindske arbejderes eksponering for kræftfremkaldende stoffer og stråling

Kommissionen offentliggjorde onsdag sin nye strategi for bekæmpelse af kræft, der blandt andet sætter fokus på arbejderes eksponering for kræftfremkaldende stoffer og stråling. På nuværende tidspunkt er kræft årsag til over halvdelen af arbejdsrelaterede dødsfald i EU.

Derfor vil Kommissionen fremsætte forslag om en opdatering af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener samt indføre yderligere begrænsninger for arbejderes eksponering for asbest. Derudover planlægger Kommissionen også at fremsætte forslag, der vil begrænse eksponeringen for skadelige kemikalier og ultraviolet stråling.

Læsetips

Ny undersøgelse viser, at kvinder i lavtlønsjobs er hårdest ramt af mistet arbejde som følge af pandemien.

Parlamentets forskningsenhed har udarbejdet en rapport over digital automatisering og konsekvenserne for fremtidens arbejdsmarked.