I Børsen den 28. januar 2021 skriver medlemmer af Europæisk Ungdoms bestyrelse, at dansk fagbevægelse bør være interesseret i at forbedre levevilkårene for de mange arbejdstagere i EU, der lever i fattigdom.
Læs indlægget fra Europæiske Ungdom
Jeg kan forsikre Europæisk Ungdom om, at det er vi skam også. Men vi er stærkt uenige i, at det kan eller bør ske gennem EU-lovgivning om mindsteløn, som Kommissionen har foreslået.
Man bør hellere lave tiltag, der på forskellig vis kan bidrage til at fremme kollektive forhandlinger uden at indføre ny EU-lovgivning. For det er gennem kollektive aftaler, at de bedste lønninger opnås.
Bente Sorgenfrey
FH’s modstand mod forslaget om mindsteløn skyldes først og fremmest, at Kommissionens forslag ikke respekterer den bestemmelse i Lissabon-Traktaten, der klart slår fast, at EU ikke skal lovgive om lønforhold og konfliktret. Den vurdering deler vi med flere uafhængige juridiske eksperter.
Forskellige arbejdsmarkeder
Der er nemlig rigtig god grund til, at netop disse forhold er undtaget fra EU-lovgivning. Det skyldes, at arbejdsmarkederne i EU er så forskellige, at de ikke egner sig til harmonisering.
I Danmark har vi en model, der har tjent os godt i mere end 100 år. Her er det er fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der indgår aftaler om løn og en lang række andre ting; ret til videreuddannelse, orlovsmuligheder, pension mv.
Det drejer sig altså ikke om ”inddragelse af arbejdsmarkedets parter”, som Europæisk Ungdom skriver – men om, at parterne autonomt og uden politisk indblanding, aftaler lønforholdene.
Forkert medicin
Europæisk Ungdom har ret i, at det er et stort problem, at så mange ikke kan leve af deres løn. Men udover være i modstrid med Lissabon-traktaten er et andet problem ved Kommissionens forslag, at det højst sandsynligt ikke vil løse problemet.
Der er ikke angivet noget i forslaget om, hvad et givent lønniveau skal være – og selv hvis man skrev fx 60 pct. af medianen ind som et mål, ville det reelt ikke løfte lønnen bunden i fx Bulgarien, da lønningerne generelt er meget lave.
Kollektive aftaler er vejen frem
Derfor har vi også fra FH’s side peget på man hellere bør lave tiltag, der på forskellig vis kan bidrage til at fremme kollektive forhandlinger uden at indføre ny EU-lovgivning. For det er gennem kollektive aftaler, at de bedste lønninger opnås.
Det fremgår tydeligt af Kommissionens egne tal, at det er i de lande, hvor lønforhold udelukkende aftales mellem arbejdsmarkedets parter, at lønnen i bunden er højest.
Politik der skaber jobs
I FH mener vi absolut, at EU har en rolle at spille i forhold til at fremme levevilkårene.
Men det gøres bedst ved, at EU fører en politik, der fremmer den økonomisk vækst gennem handel og grønne investeringer, som kan være med til at skabe jobs. Ligesom EU selvfølgelig skal sikre håndhævelsen af den lovgivning, der garanterer ordentlige arbejdsvilkår.
Selve løndannelsen bør dog fortsat være et nationale anliggende, som det står ganske tydeligt i Lissabon-Traktaten.
Indlæg bragt i Børsen 03.02.21
