Derfor er jeg glad for, at den danske stat netop nu fremlægger sit ønske om at annullere mindstelønsdirektivet for EU-domstolen i Luxembourg.
En håndfuld af mine kolleger i FH er taget til Luxembourg for at støtte den danske delegation, som i dag præsenterer sagen ved EU-domstolen om at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv.
For det, der kendetegner det stærke danske arbejdsmarked, er overenskomstsystemet, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv aftaler løn- og arbejdsforhold.
Den danske model virker, og derfor er det danske arbejdsmarked et af verdens bedste – også for lønmodtagerne.
EU’s mindstelønsdirektiv truer vores stabile måde at styre arbejdsmarkedet på, og derfor står fagbevægelsen bag statens indsats for at få rullet direktivet tilbage.
Når EU blander sig i, hvordan lønnen skal fastsættes, går unionen alt for langt.
Det var aldrig meningen med EU. Den her sag handler derfor også om at sætte grænser for, hvad EU har kompetence til. Jeg ser frem til EU-domstolens afgørelse, som vi desværre først forventer lander om over et halvt år