Ugen i EU – Uge 2: En bæredygtig tekstilindustri, en voksende mobil arbejdskraft i Europa og et fælles sæt spilleregler efter Brexit

Kommissionen vil gøre tekstilindustrien bæredygtig

Kommissionen har fremlagt en køreplan, der skal bane vejen for en grønnere og mere bæredygtig europæisk tekstilindustri.

Industrien beskæftiger 1.5 millioner arbejdere spredt over 160.000 virksomheder og er placeret blandt Kommissionens top fire sektorer, der forbruger flest råmaterialer og mest vand.

Derfor vil Kommissionen i et kommende initiativ præsentere et framework, der kan øge bæredygtigheden og konkurrenceevnen samt mindske sårbarheden i den europæiske tekstilsektor.

Initiativet vil fremme bæredygtige produktionsprocesser i europæiske virksomheder ved at:

• udvikle nye typer ”eco-designs”, der skal gøre tekstile produkter cirkulære og bæredygtige
• sikre, at tekstilindustrien benytter sekundære materialer
• støtte forbrugere og virksomheder til at vælge bæredygtige materialer, samt gøre det nemmere for dem at genbruge og reparere brugte services.

Desuden vil initiativet omfatte industriens forsyningskæder uden for EU og i den forbindelse forsøge at beskytte menneskerettighederne i pågældende lande.

Frameworket vil indgå som et led i Kommissionens genopretningsplan, der har til formål at bringe Europa ud af COVID-19-krisen på en bæredygtig og mere modstandsdygtig måde. 

Kommissionen vil forbedre mulighederne for at indgå overenskomster

Kommissionen arbejder på et initiativ, der skal forbedre visse grupper af freelancere og selvstændiges muligheder for at indgå kollektive aftaler uden at komme i karambolage med EU’s konkurrenceregler. Det fremgår af en køreplan, som Kommissionen præsenterede den 6. januar.

Digitaliseringen og behovet for øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet har ledt til nye beskæftigelses- og kontraktformer samt nye former for (falske) selvstændige, gennem eksempelvis digitale platforme.

Et Eurofound studie viser, at en fjerdedel af disse har dårlige arbejdsvilkår og en ringe mulighed for at forbedre deres situation gennem overenskomster, idet de ofte kategoriseres som selvstændige. Ifølge EU-konkurrenceretten kan selvstændige ikke indgå kollektive aftaler, da det ligestilles med karteldannelse, som er forbudt.

Kommissionen ønsker derfor at skabe mere retssikkerhed og undgå, at EU-konkurrenceretten står i vejen for at visse grupper af freelancere og selvstændige får adgang til at indgå kollektive aftaler, og derigennem opnå bedre arbejdsvilkår.

Selve initiativet vil efter en større offentlig høring i år blive offentliggjort i andet kvartal 2022.

Brexit-aftale skal sikre et socialt arbejdsmarked i EU og Storbritannien

Brexit-aftalen og dens konsekvenser for det europæiske arbejdsmarked blev torsdag drøftet i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

En repræsentant fra Kommissionen fortalte, at der er tale om en omfattende aftale, som sikrer et fælles sæt spilleregler for EU og Storbritannien.

Med aftalen forpligtiger parterne sig til at følge de sociale bestemmelser, man i fælleskab er blevet enige om i EU. Dermed bliver alle sociale bestemmelser, der er vedtaget i EU-samarbejdet frem til den 31. december 2020, minimumsstandarden. Denne minimumstandard omfatter alle sociale- og arbejdsrettigheder, som eksempelvis bestemmelserne vedrørende arbejdsmiljø. I den forbindelse understregede repræsentanten fra Kommissionen, at man vil respektere arbejdsmarkedets parters særlige rolle og autonomi på nationalt plan.

Aftalen sikrer et tilsyn med bestemmelserne, således at man har effektive retsmidler, såfremt der skulle opstå et brud på standarderne. Derfor kræver aftalen, at der indføres arbejdsinspektioner og procedurer, der tillader både myndigheder og enkeltpersoner at kunne klage over brud på pågældende rettigheder. Der indføres en håndhævelsesmekanisme, der i praksis vil fungere som en særlig tvistløsningsmekanisme. I den forbindelse skal det være muligt for et ekspertpanel at kunne føre tilsyn med efterlevelsen af reglerne og give nationale grupper et særligt ansvar for at følge op på overholdelsen af reglerne i form af en årlig rapport. Opstår der, grundet brud på reglerne, en uligevægt mellem det sociale og økonomiske mellem parterne, skal dette afklares ved et voldgiftspanel, der på 30 dage skal kunne afgøre, hvorvidt vedtagende foranstaltninger er lovlige eller ej.  

Aftalen indeholder dermed en række værktøjer, der sikrer, at parterne undgår en konkurrenceforvridning, hvilket ifølge Kommissionen er til fordel for arbejdstagere og økonomiske operatører.

Den mobile arbejdskraft vokser fortsat i Europa

Mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked voksede fortsat i 2019. Dette viser Kommissions årlige mobilitetsrapport fra 2020. Rapporten baserer sig på de nyeste tal, som altså er fra 2019.

Ifølge rapporten arbejdede 13 millioner europæere i et andet land i 2019, hvilket svarer til en procentvis stigning på 1.2 pct., hvoraf hhv. 46 pct. af disse arbejdede i Tyskland og 28 pct. i England, Frankrig, Italien og Spanien. Andelen af mobile arbejdstagere med en længerevarende uddannelse er voksende og udgjorde i 2019 34 pct. 

Størstedelen af de mobile arbejdstagere kommer fra Rumænien, Polen, Italien, Portugal og Bulgarien.

Læsetips

Ny rapport fra Eurostat viser at mere end 40 pct. af alt EU plastik blev genbrugt i 2018.

Ny Eurostat måling viser, at det europæiske arbejdsmarked er ved at komme op i gear igen. I det 3. kvartal af 2020 fandt 21.1 pct. af arbejdsløse europæere et arbejde.