I løbet af 2023 har 37 socialrådgivere samlet set modtaget 25,5 millioner kroner i erstatning for arbejdsskader, skriver DS i en pressemeddelelse.

Flertallet af sagerne omfatter vold, trusler og chikane, men der er også tilfælde af fald, trafikulykker og langvarige følger af covid19-infektion.

I tilfælde hvor der kan dokumenteres arbejdsskader såsom fald, trafikulykker, trusler, vold og udhængning, anerkendes sagerne normalt.

14 tilkendt førtidspension

Det forbliver dog udfordrende at opnå anerkendelse om erstatning i tilfælde af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Af de 37 medlemmer har 14 fået tilkendt førtidspension på grund af følgerne af arbejdsskaderne.

Nogle af disse tilfælde involverer yngre medlemmer med alvorlige erhvervsmæssige konsekvenser, hvilket har ført til store erstatningsbeløb for tab af erhvervsevne.

Det er DS’ holdning, at alle skader, der ikke er af bagatelagtig karakter, bør anmeldes, så de ansvarlige myndigheder får mulighed for iværksætte undersøgelser og forebyggende aktiviteter!

DAnsk socialrådgiverforening

Milliardbeløb til FOA-medlemmer

Det er tidligere på fho.dk beskrevet, hvordan FOA ligeså har knoklet med arbejdskadesager for deres medlemmer. På under 4 år har FOA sikret medlemmerne over en milliard kroner i erstatning.

“Det er vigtigt at have en stærk fagforening i ryggen, hvis man rammes af en arbejdsskade. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø, og disse tal antyder at de ikke lever op til ansvaret” siger forbundssekretær Maria Klingsholm om de mange sager i FOA.

Hvad siger de generelle regler?

Arbejdsskader skal anmeldes inden 1 år efter tilskadekomsten ellers mister du muligheden for erstatning.

Hvad gælder for en arbejdsulykke, hvad gælder for en erhvervssygdom? Hvordan kan du selv anmelde din arbejdsskade?

Find svar her på siden.