Hvis det seneste år i coronakrisens tegn har vist os én ting, så er det, hvor vigtig en rolle viden og forskning spiller for vores liv og samfund. Alligevel halter det flere steder med at gøre brug af den nye viden, som forskningen giver os. Fx når det gælder arbejdsmiljø.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har over de sidste 10 år fået reduceret deres grundbevilling med næsten 40 mio. kr. Det svarer til noget nær en halvering af deres budget.
Og det er klart, at så stor en besparelse går hårdt ud over den forskning, vi har brug for til at forbedre arbejdsmiljøet for vores kolleger ude på arbejdspladserne.
Jeg anerkender, at livsstil spiller en rolle, men det ændrer ikke på, at et sundt og sikkert arbejdsmiljø er alfa og omega for at undgå fysisk og psykisk nedslidning
Tørst efter ny viden
Det er et stort problem, for vi tørster efter ny viden, der kan styrke forebyggelsen, så alle kan få et sundere fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig mangler vi viden om, hvordan de nye udfordringer, som fx platformsøkonomi, øget digitalisering, robotter og anden ny teknologi, på godt og ondt påvirker vores arbejdsdag og arbejdsmiljø.
Nedskæringer på arbejdsmiljøforskningen er derfor på alle måde den helt forkerte vej at gå. Også i forhold til at øge arbejdsudbuddet. For hårdt og nedslidende arbejdsmiljø fører til øget sygefravær og ufrivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Derudover er det vigtigt, at ny viden omsættes til konkrete forbedringer ude på de enkelte arbejdspladser.
Viden skal bruges
Jeg sidder selv i NFA’s bestyrelse, og vi har netop vedtaget en ny strategi for arbejdsmiljøforskningen. Ikke mindst for formidling af forskningsresultaterne. Det er helt afgørende, at forskernes resultater bliver offentligt kendt, så de kan påvirke de politiske beslutninger og hermed komme befolkningen til gode.
Forskerne skal ikke længere kun måles på, at de får publiceret artikler i videnskabelige tidsskrifter, men også på at forskningen slår igennem i den offentlige debat og omsættes til konkret forebyggelse. Det har jeg længe savnet.
Tag nu bare de senere års debat om stigende pensionsalder og kravet om flere år på arbejdsmarkedet, for ikke at tale om debatten om nedslidning og Arne-reformen.
For mange udokumenterede påstande om sundhed
Alt for længe har vi hørt på politikere og meningsdannere, der siger, at folk selv har ansvaret for deres sundhed. De skal bare motionere, leve sundt og ryge og drikke noget mindre.
Jeg anerkender, at livsstil spiller en rolle, men det ændrer ikke på, at et sundt og sikkert arbejdsmiljø er alfa og omega for at undgå fysisk og psykisk nedslidning og sikre, at lønmodtagerne kan holde til at blive flere år på arbejdsmarkedet. Forskningen fra bl.a. NFA har med syvtommersøm slået fast, at effektiv forebyggelse af nedslidning på jobbet er en helt afgørende forudsætning for at øge pensionsalderen.
Denne forskning og viden er bare ikke kommet tilstrækkeligt ud over rampen og ind i politikernes og meningsdannernes bevidsthed. Der har manglet en tydeligere faktuel, uafhængig, vidensbaseret stemme fra arbejdsmiljøforskerne og arbejdsmedicinerne i debatten.
Det samme har gjort sig gældende inden for det sidste års debat om seksuel chikane og coronaens påvirkning af vores arbejdsliv og arbejdsmiljø.
Savner forskernes kloge betragtninger
Her har jeg savnet, at forskere er meget mere proaktive og deltager i de igangværende samfundsdebatter, bidrager med den relevante viden om hvilke arbejdsmiljøproblemer vi ser ind i, og hvordan vi styrker forebyggelsen og grundlæggende set ikke er bange for at stikke hovedet frem.
Det skal vi have lavet om på – og det er min helt klare forventning, at det også vil ske. For vi har brug for, at arbejdsmiljøforskerne bidrager med viden, som kan kvalificere beslutninger og bidrage til at prioritere de indsatser, der virker. Samtidig med, at der også skal være ressourcer til at få den nye viden ud over rampen.
Derfor er det helt afgørende, at politikerne en gang for alle får stoppet nedskæringerne på forskningen i arbejdsmiljø og på NFA.
Tværtimod er der behov for, at vi investerer i mere og bedre arbejdsmiljøforskning – uanset om det handler om ulykker, vold, stress, seksuel chikane, udsættelse for farlig kemi eller nedslidning af kroppen.
Indlæg bragt i Altinget 20.08.21
