Alt for mange danskere bliver hver dag udsat for arbejdsulykker, nedslidning og dårligt psykisk arbejdsmiljø, når de går på arbejde.
Det skal en ny arbejdsmiljøpulje på 105 millioner kroner årligt frem mod 2023 nu være med til at rette op på. Puljen er målrettet små private virksomheder med op til 50 ansatte.
Det er kolossalt vigtigt, at vi sammen med arbejdsgiverne får sendt puljen ud at arbejde til gavn for danskerne.
Morten Skov Christiansen
”Vi ved at små virksomheder, ofte mangler viden og værktøjer til at forbedre arbejdsmiljøet. Derfor er det også vigtigt at vores arbejdsmiljørepræsentanter har fået et nyt håndfast redskab, hvormed de kan gøre en enorm forskel for mange danskere i deres hverdag ”, Siger Morten Skov Christensen.
Arbejdsmiljøpuljen
- Årlig ramme på 105 mio. kr. i årene 2021-2023 til forebyggelse af nedslidning og arbejdsulykker
- Etableres som en tilskudsordning, som administreres af Arbejdstilsynet.
- Formål: Tilskudsordningen har til formål at medvirke til at forebygge, at ansatte på små private virksomheder nedslides fysisk eller psykisk, kommer ud for arbejdsulykker samt at fremme ansattes sundhed ved fysisk træning på arbejdet.
- Målgruppe: Ansatte i private virksomheder (samt selvejende virksomheder) med maksimalt 50 ansatte.
- Der uddeles midler efter et først-til-mølle-princip til alle projekter, som opfylder betingelserne for at få tilskud. Der kan søges løbende, så det er nemt for de små virksomheder.
Pengene skal ud at arbejde
Sammen med medlemsorganisationerne går FH nu i gang med at få udbredt viden om den nye pulje, så pengene kan komme ud at virke, hvor der er brug for dem.
”Det er kolossalt vigtigt, at vi sammen med arbejdsgiverne får sendt puljen ud at arbejde til gavn for danskerne. Og helst på overarbejde. Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan for at medvirke til at mindske arbejdsulykker, stress og nedslidning,” siger Morten Skov Christensen.
FH havde dog gerne set, at den nye Arbejdsmiljøpulje omfattede alle små virksomheder, herunder offentlige arbejdspladser. Men i første omgang drejer det sig nu om at øge kendskabet til puljen.