20’erne skal være lønmodtagernes årti

Vi er mange, der den første januar er vant til at vågne op til et nyt år med en tro på, at i år skal blive bedre eller lige så godt som det sidste.

Sådan er det ikke i 2021.

Det kan kun blive bedre.

Samtidig er et nyt år lig med nytårsfortsæt. Jeg vil ikke kede jer læsere med mine personlige nytårsfortsæt.

I stedet vil jeg gerne tage jer med ind i fagbevægelsens maskinrum. Hvor ønsker vi lønmodtagere at skubbe samfundet hen de næste ti år? 

Vi skal turde at tage teten

Set fra min stol er coronakrisen og klimakrisen to vendepunkter, vi kan bruge til at forandre vores samfund markant til det bedre – hvis vi tør!  

Det kræver dog, at vi bruger vores ressourcer på en ny måde. Det kræver mod som det skiftende socialdemokratiske regeringer udviste, da de lagde grundstenen for vores velfærd i 30’erne og udbyggede den i 60’erne.

Vi skal igen turde tage teten og føre store reformer ud i livet, som vi tror, vil forbedre vores liv markant.

Og der er rigeligt at tage fat på.  

Invester i uddannelse og opkvalificering

Et af de steder, hvor coronaepidemien vil kunne mærkes i lang tid, er på vores arbejdsmarked. Vi vil se flere ny-ledige og hindringer for dem, der i forvejen trippede for at få foden indenfor i vores arbejdsfællesskab.

Her er det vigtigt, at vi kommer væk fra tidligere reformers snævre fokus at piske ledige rundt for piskens egen skyld.

I stedet skal vi holde regeringen op på løfterne om såkaldte andengenerationsreformer, der gennem uddannelse og opkvalificering skal styrke beskæftigelsen for de grupper, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet.

Investeringer i ufaglærte giver pote

Vi ved, at fx investeringer i ufaglærte giver pote, og der er noget at komme efter:

600.000 medborgere står i dag uden nogen uddannelse.

Af dem er 170.000 ”glemte” unge mellem 15-29 år, som hverken er i arbejde eller under uddannelse.

Dem har vi et ansvar for – og en stor interesse i – at løfte og få ind i arbejdsfællesskabet.

Klimakrisen kræver flere dygtige hænder

Det bringer mig videre til den næste udfordring: klimakrisen.

Her står vi nemlig med et meget håndfast problem: I Danmark har vi faktisk ikke nok medarbejdere med den rette faglighed til at lykkes med at nå målet om 70-procents reduktion i 2030.

Vi mangler ganske enkelt medarbejdere med de rette kompetencer til at sætte vindmøller op, energirenovere vores huse og bygninger, og udvikle og betjene den nye teknologi.

Lizette Risgaard

Vi mangler ganske enkelt medarbejdere med de rette kompetencer til at sætte vindmøller op, energirenovere vores huse og bygninger, og udvikle og betjene den nye teknologi.

Derfor er vi nødt til at satse mere på uddannelse og opkvalificering, hvis vi skal gøre Danmark til det klimaforegangsland, vi alle er enige om, at vi skal være.

Giv friheden og dømmekraften tilbage til offentligt ansatte

Den sidste udfordring gælder vores offentligt ansatte. Mange af dem har været underlagt et stort arbejdspres under coronapandemien – det gælder alle lige fra rengøringsassistenten til overlægen.

De har alle vist en fantastisk stor evne til at tage ansvar og finde nye løsninger under svære forhold, og det skal vi anderkende.

Der skal gøres alvor af mange års snak om at give friheden og dømmekraften tilbage til vores offentligt ansatte. Til at gøre alvor af afbureaukratiseringen.

I fagbevægelsen ved vi, at med flere rettigheder følger pligter.

Derfor bliver det også vores ansvar at pege på den tilrettelæggelse af arbejdet, der frisætter medarbejderne og samtidig sikrer høj kvalitet i velfærden. Og at få det til at spille uden en forventning om, at de økonomiske rammer kan revolutioneres fra den ene dag til den anden.

Stærkere med de rette løsninger

Disse udfordringer, og mange andre som vores samfund står overfor, tager vi stort ansvar at være med til at løse i fagbevægelsen.

For vi ved, at de rette løsninger kan få Danmark endnu stærkere gennem 2020’ernes kriser.

Indlæg bragt i Avisen Danmark 10.01.21