Debatindlæg af næstformand i FH, Nanna Højlund og Nina Smith, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Når folkeskolen er slut, og den videre vej skal vælges, vælger rigtig mange unge gymnasiet til og erhvervsuddannelserne fra.
Det skyldes i høj grad, at de unge vælger det sociale ungdomsmiljø og bruger muligheden for at udskyde det endelige uddannelsesvalg.
Med andre ord ser det ud, som om nogle unge vælger at gå på gymnasiet, fordi de har behov for tid til at tænke over, hvilken uddannelsesvej de vil.
LÆS OGSÅ: Kæmpe potentiale ved investering i fagligt svage elever
Undersøgelsen fra Epinion viser også, at hver sjette elev på gymnasiet aktivt overvejer en erhvervsuddannelse.
Reformkommissionen har peget på, at der mangler et ungdomsuddannelsestilbud til gruppen af unge, som ikke ved, hvilken uddannelsesvej de vil, men som gerne vil introduceres til nogle andre fagretninger end dem, som gymnasiet tilbyder.
Vælger du i dag en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, så har du et halvt års grundforløb til at beslutte dig for, hvilken af de godt 100 erhvervsuddannelser du vil tage.
Vælger du at gå i gymnasiet, så har du tre år og muligvis et sabbatår eller to mere til at tænke over, hvilken uddannelse du vil tage. Rigtig mange har også gået et år på efterskole.
Tid og muligheden for et levende ungdomsmiljø og et stærkt socialt fællesskab betyder meget for de unge, så det skal vi tilbyde dem bredt set – og ikke kun i gymnasiet.
Undersøgelsen fra Epinion viser, at det for langt størstedelen af eleverne i 8. og 9. klasse er vigtigt at have mange muligheder at vælge imellem, når de skal træffe et kompetencegivende uddannelsesvalg. På den måde bliver valget af en gymnasial uddannelse en måde at udskyde det endelige uddannelsesvalg på.
Derudover vægter mange socialt miljø og faglig interesse, når de skal vælge ungdomsuddannelse, og mange vælger også det, de kender.
I grundskolen har eleverne meget dansk og matematik og ikke så mange praktiske fag, og det får endnu flere til at søge over mod gymnasiet.
Tendensen for hele gruppen af udskolingselever er, at de ser, at erhvervsuddannelserne leder i én bestemt retning til ét bestemt erhverv, mens gymnasiale uddannelser åbner op for en lang række uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
LÆS OGSÅ: Skævt valg af uddannelse
Når Epinions undersøgelse viser, at op mod hver sjette elev i gymnasiet aktivt overvejer en erhvervsuddannelse, så bør vi tilbyde dem et attraktivt alternativ til gymnasiet. Det gør også, at de elever, som i dag vælger gymnasiet uden nødvendigvis at have besluttet sig for at tage en videregående uddannelse, kan få bedre tid til at beslutte sig for, hvilken uddannelsesvej der er rigtig for dem.
Resultaterne i undersøgelsen peger dermed i samme retning som Reformkommissionen, der i ”Nye Reformveje 2” foreslog at skabe en ny ungdomsuddannelse, som netop skulle give de unge mennesker bedre tid og muligheder for at træffe valget om den videre uddannelsesvej.
Det er en rigtig spændende idé, at en ny uddannelsesvej kan give nye muligheder for unge, der afslutter grundskolen, men ikke er helt sikre på, hvad de så skal.
Her kan de fortsætte i et ungdomsmiljø og i et klassefællesskab med andre unge, mens de prøver sig selv af i forhold til både boglige og erhvervsrettede fagretninger som f.eks. velfærd og pædagogik, teknologi og samfund, handel og digitalisering eller krop og sundhed, mv.
Vi bør tilbyde alle unge, der har behov for det, den tid og det sociale miljø, som er så afgørende for deres valg.
Så hvis vi ønsker, at flere unge skal fatte interesse for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser, så er der behov for et andet tilbud end gymnasiet, hvor unge efter grundskolen kan fortsætte i et ungdomsmiljø og i et klassefællesskab med andre unge, mens de får den nødvendige tid til også at blive introduceret til de praksisrettede og erhvervsfaglige uddannelser.
Og vælger de, at de alligevel helst vil den akademiske vej, så skal det naturligvis stadig være en mulighed.
LÆS OGSÅ: FH-politik for frivillige i den offentlige sektor
En ny uddannelsesvej må ikke fastlåse de unges videre uddannelsesretning, men den skal understøtte, at de unge føler sig mere sikre på deres valg, og at vi har nok af de færdigheder, vi som samfund efterspørger både nu og i fremtiden.
