Det har altid undret mig:
Hvordan kan borgerlige politikere uden dokumentation påstå, at man kan skære i ældreplejen, antallet af pædagoger, skattemedarbejdere eller dagpengesatsen, uden at det går ud over velfærden eller samfundskontrakten?
Når vi så siger, at vi kan blive rigere ved at investere i borgere – fx ved at uddanne ufaglærte (hvilket er veldokumenteret), så går hylekoret fra højrefløjen i selvsving. ”Vi mangler evidens” lyder det, efterfulgt af det rituelle udbrud: ”Lad os sænke topskatten i stedet”.
Det skal jo ikke være sådan, at man kun vil måle effekten af skattelettelser og ikke måle effekten af investeringer. Det er jo gak.
De borgerlige har gjort begreber som evidens og regneark til en ideologisk slagmark i stedet for at lade det være et rationelt helle.
Det skal en kommission nedsat af finansministeren rette op på. Og dét tager blå blok anstød af.
Det vakte stor opsigt, at Wammen nedsatte en kommission med den anerkendte økonom Nina Smith i spidsen. Den skal kigge på 2. generationsreformer. Altså om det er muligt, at vi bliver rigere uden at piske arbejdsløse og dem på kanten af arbejdsfællesskabet? Om det er muligt at blive rigere og forbedre livet for vores medborgere? Historisk set er svaret ja. Ifølge flere borgerlige er svaret nej.
Helt gak kun at måle effekt at skattelettelser og ikke investeringer
Jeg forstår ikke polemikken. Det skal jo ikke være sådan, at man kun vil måle effekten af skattelettelser og ikke måle effekten af investeringer. Det er jo gak.
Lad mig pensle et eksempel ud. Vi har fået den anerkendte regnemodel DREAM til at regne på, hvor meget rigere vi kunne blive, hvis vi uddannede flere af de 600.000 ufaglærte danskere i den erhvervsaktive alder.
Det er sådan, at hvis en minister vil investere i at efteruddanne flere ufaglærte, så ved man, at det koster penge på kort sigt. Men DREAM-beregningerne viser, at udgifterne, betaler sig mangefold ind de næste 20-40 år. Problemet er bare, at det ikke indgår eksplicit i beslutningsgrundlaget.
Så når man vil efteruddanne ufaglærte, skal man finde penge ved at skære i fx ældreplejen eller hæve afgifter – vi regner altså ikke med, at pengene kommer tilbage i kassen på lang sigt.
Se det gør os både fattigere og dummere som samfund.
Og det er hverken i blå blok eller vores egen interesse. Tværtimod.
Derfor burde alle hilse Kommissionen for 2. generationsreformer velkommen.
