“Hvad er retfærdigt?”
Det er et af de to mest centrale spørgsmål i pensionsdebatten ifølge Lars Andersen, direktør hos AE-rådet.
Det skriver han i en kommentar i Berlingske Tidende.
Som han skriver, så ”er det tydeligt, at folkepensionsalderen har forskellig betydning for forskellige grupper – alt efter hvilke arbejdsliv de typisk har og har haft.”
Jeg kunne ikke være mere enig. For vi må ikke strikke fremtidens pensionssystem sammen efter, at alle har ens arbejdsliv.
Som jeg ser det, går en helstøbt pensions- og tilbagetrækningsindsats på fire ben:
FH MENER
- Pensionsalderen skal stige langsommere, end der er lagt op til nu. Derfor er det nødvendigt og godt, at der nu er taget hul på debatten om pensionsalder.
- Vi skal sikre rimelige førtidige ordninger, så vi sikrer, at man skal kunne gå fra, før man er fuldstændig nedslidt. Det vil sige, at ordninger som Arne- og seniorpension ikke må forringes.
- Forebyggelse er helt centralt for at sikre, at flere kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen. Det kræver massive investeringer i arbejdsmiljø.
- Derudover skal vi se på muligheder for fastholdelse, så dem, der kan og vil blive på arbejdsmarkedet, også har rammerne, der tillader det.
Tilbage til Lars Andersens indledende spørgsmål om, hvad der er retfærdigt, så er én ting sikkert:
Så er ’retfærdighed’ selve kernen af pensionsdebatten og også nøglen til et langt og godt arbejdsliv.
