På torsdag har filmen ”Undtagelsen” premiere. Her følger man bl.a. Anne-Lise, spillet af Sidse Babbett Knudsen, der langsomt bliver nedbrudt af den mobning, hun bliver udsat for på sit arbejde.
Det er stærk kost, men for alt for mange mennesker er mobning desværre ikke kun noget, der foregår på skærmen i en biograf.
Alt for mange mennesker, risikerer helbredet, fordi der hersker en syg kultur på arbejdspladsen.
Morten Skov Christiansen
Sidste år viste en undersøgelse blandt danskere med ingen til mellemlang videregående uddannelse, at 1 ud af 6 blev mobbet på arbejdspladsen. Og at det især er blandt de unge 18-29 årige, hvor mere end hver femte har oplevet at blive mobbet.
Det er alt for mange mennesker, som risikerer helbredet, fordi der hersker en syg kultur på arbejdspladsen, hvor mobningen får lov til at finde sted.
Alvorlige konsekvenser
Mobning kan antage mange former. Men fælles for dem er, at en eller flere medarbejdere bliver udstødt fra arbejdsfællesskabet, f.eks. ved at blive chikaneret, bagtalt, ignoreret, fravalgt, udelukket fra aktiviteter eller ved, at der bliver tilbageholdt information for én.
Alt sammen med alvorlige og store konsekvenser både for den enkelte, for kollegaerne og for resten af arbejdspladsen.
Der er en del, man kan gøre for at komme mobning til livs. Og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang.
Morten Skov Christiansen
Mobning kan nemlig udløse en kraftig stressreaktion hos den, det går ud over. Og studier har vist, at ofre for mobning har en øget risiko på 59% for at få hjertekarsygdomme sammenlignet med ikke-mobbede medarbejdere.
Derudover er deres risiko for psykiske lidelser som angst, depression og posttraumatisk stress mangedoblet. Det er med andre ord dybt alvorlige konsekvenser.
Dårlig kultur
Når man nu ved så meget om konsekvenserne og omfanget af mobning, hvorfor gør man så ikke noget ved det? Hvorfor sker det så for hver sjette voksne dansker?
Én af årsagerne er, at mobning hænger tæt sammen med den kultur, der hersker på arbejdspladsen.
Mange ofre for mobning er blevet mødt med følgende besked, når de er gået til ledelsen eller arbejdsgiveren: ”Er det ikke bare dig, der er lidt sart? Sådan er tonen/humoren/omgangsformen altså her. – Hvis du ikke kan tåle lugten i bagerriet, så må du gå et andet sted hen.”
Mobning er altså ikke noget som én eller flere personer gør mod en anden, men et komplekst netværk af sociale mekanismer, som træder i kraft. Et symptom på en dårlig kultur på arbejdspladsen.
Ledelsens ansvar
Derfor kan det virke som en svær opgave at tage hånd om.
Men ligesom det er lærernes ansvar at sætte en stopper for mobning blandt eleverne i skolegården og lave en forebyggende indsats, så er det altid arbejdsgivers ansvar at sikre et sundt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Og det er ledelsen, som både må gå foran med en aktiv indsats og vise det gode eksempel.
Selv om placeringen af ansvaret er helt entydigt, så skal indsatsen mod mobning laves i fællesskab. Det er helt centralt.
Er du stresset?
Det er ikke ligegyldigt om du ligger i det grønne, gule eller røde felt!
TAG FH’s stress-test her
Her vil vi i FH pege på tre oplagte løsninger, der skal hjælpe arbejdspladserne med at forebygge og håndtere mobning.
Gode løsninger
For det første skal personalelederne have hjælp til at løfte opgaven. Der er ikke tvivl om, at det er en svær opgave for en leder at håndtere en syg arbejdskultur og forebygge og håndtere mobning, men der er ingen krav om, at lederen skal have viden og uddannelse i at mestre den svære opgave.
Derfor bør der indføres et krav om, at ledere skal have kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø.
Et andet vigtigt redskab er den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som forventes klar i efteråret. Den skal være med til at gøre reglerne tydeligere for både arbejdstagere og arbejdsgivere – det vil sige gøre det klart, hvad arbejdsgiver skal leve op til.
Sidst, men ikke mindst, så bør der etableres en arbejdsmiljørådgivningspulje. På den måde kan vi hjælpe mindre offentlige og private virksomheder til at omsætte den viden, der findes om mobning til konkrete forebyggende indsatser
Der er således en hele del, man kan gøre for at komme mobning til livs. Og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang.
Indlæg bragt i Jyllands Posten 29.06.20
Psykiske og fysiske konsekvenser ved mobning
Mobning udløser kraftige stressreaktioner hos den, det går ud over.
Flere studier har dokumenteret, at det har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser: bl.a. øget risiko for depression, diabetes, angst, søvnproblemer, hjertekarsygdomme og muskel- og skeletbesvær.
Studier har også vist, at lønmodtagere, der er blevet mobbet, stadig har større risiko for søvnproblemer og depression 2-4 år efterfølgende.
Mobbede lønmodtagere ser ud til at have en øget risiko på 59% for at få hjertekarsygdomme, sammenlignet med ikke-mobbede medarbejdere.
Mobning gør, at særligt kvinder får mere langtidssygefravær, mens mænd har en større risiko for at forlade arbejdsmarkedet i en periode.
De mobbede har inden mobningen ikke haft mere sygefravær end andre ikke-mobbede. Mobning giver faktisk hele arbejdspladsen 20% øget risiko for langtidssygefravær .
Kilde: NFA