Den 23. april 2020 var det fjerde gang siden 10. marts 2020, at de europæiske stats- og regeringschefer holdt videotopmøde for at finde fælles svar på, hvordan Europa kommer helskindet gennem coronakrisen. 

Det store spørgsmål, som deler regeringscheferne, er størrelsen på den regning, som kommer i kølvandt på krisen, og hvor pengene skal komme fra til at genopbygge den europæiske økonomi. 

Den økonomiske skade efter corona bliver enorm

Et mindst lige så vanskeligt spørgsmål er omfanget af den skade, nedlukningen af de europæiske samfund har forvoldt. At skaden bliver enorm, er de fleste enige om.

EU har allerede iværksat flere initiativer med henblik på at sikre arbejdspladser gennem løntilskudsordninger til de arbejdstagere, som midlertidigt bliver sendt hjem fra arbejde eller i form af likviditetsstøtte til virksomhederne. 

Dernæst er konvergenskravet blevet lempet, hvilket giver plads til nationale hjælpepakker. 

Men det er langt fra nok, hvis hånden skal holdes under nogle af Europas mest udsatte lande.

Tilslutning til Finansministrenes tre sikkerhedsnet

Stats- og regeringscheferne tilsluttede sig blandt andet på gårsdagens møde de tre sikkerhedsnet, som finansministrene havde forberedt før påske.

Det drejer sig om den midlertidige EU-lånemekanisme, kaldet SURE, som skal beskytte lønmodtagerne mod tab af job og indkomst gennem støtte til nationale arbejdsfordelings- og lønkompensationsordninger på 775 mia. kr.

Lånemekanismen skal træde i kraft 1. juni 2020, men er tidsbegrænset til den nuværende nødsituation og skal respektere de nationale velfærdsmodeller. 

Dernæst bliver der oprettet en garantifond på 1.500 mia. kr. under den Europæiske Investeringsbank, som skal understøtte især små- og mellemstore virksomheder med lån. 

Og for det tredje åbnes der en mulighed for, at eurolandene kan trække på den Europæiske Stabilitetsmekanisme på op til 2 pct. af eurolandenes BNP.

Genopretningsfond skal målrettes de hårdest ramte

Efter mødet i går er regeringscheferne blevet enige om, at der skal endnu mere til, hvis Europa skal komme helskindet gennem krisen. 

Der var derfor opbakning til udviklingen af en EU-genopretningsfond. 

Genopretningsfonden skal målrettes de sektorer og de regioner, som er hårdest ramte af coronakrisen. 

Kommissionen skal skrue plan for Genopretningsfond sammen inden 6. maj

Dernæst skal genopretningen ifølge regeringscheferne kædes sammen med EU’s flerårige budgetramme 2021-2027. 

Det er nu lagt i hænderne på Kommissionen at udarbejde analyser og komme med et forslag til, hvordan det kan skrues sammen. Deadline for dette arbejde er den 6. maj 2020. 

Det er glædeligt, at stats- og regeringscheferne er blevet enige om at bakke op om finansministrenes forslag, og at de er enige om at oprette en fond. Det spændende bliver nu at se, om der kan blive enighed om, hvordan den finansieres, og efterfølgende hvordan den fordeles

Bente Sorgenfrey

Konkret har regeringscheferne bedt Kommission om at:

  • Udarbejde en handlingsplan for genopretningen af den europæiske økonomi
  • Foretage en grundig kortlægning af omfanget af skaden, som COVID-19 har forvoldt og behovene for genopretning
  • Undersøge og fremlægge et forslag til, hvordan en genopretningsplan og fond kan kædes sammen med EU’s flerårige budgetramme

Noget tyder nemlig på, at det fælles EU-budget kunne blive en del af den finansielle redningsplanke, og at Kommissionen med garanti i budgettet vil låne penge på det internationale marked og derefter kanalisere disse ud som lån til de hårdest ramte medlemslande gennem EU’s budgettets forskellige programmer. 

Støtte til grønne og digitale omstillingsplaner

Der er desuden støtte til, at fondens midler målrettes struktur- og samhørighedsreformer samt til at implementere EU’s grønne og digitale omstillingsplaner.

– Det er glædeligt, at stats- og regeringscheferne er blevet enige om at bakke op om finansministrenes forslag, og at de er enige om at oprette en fond. Det spændende bliver nu at se, om der kan blive enighed om, hvordan den finansieres, og efterfølgende hvordan den fordeles, siger FH’s næstformand Bente Sorgenfrey.