Mens Danmark de seneste år har oplevet et markant økonomisk opsving, er uligheden mellem danskerne vokset. En udvikling, som primært kan tilskrives en økonomiske politik, som har uddelt gulerødder i toppen og pisk i bunden. Tiden er inde til et opgør med politiske tiltag, som øger uligheden.
Nødvendigt med fokus på den fordelingsmæssige modvind for renteudviklingen. Lave renter har øget uligheden i Danmark, da de rigeste har størst gevinst af stort fald i renterne
Et opgør med udenlandske kapitalfonde skal modvirke den udvikling vi har set i fx London og Barcelona. Her har mange af dem, som arbejder i byerne ikke har råd til at bo der. Samtidig bygges der flere og flere dyre lejligheder, som opkøbes af rigmænd og bruges til ferielejligheder eller står tomme i årevis.
Hvis man går fra kontanthjælp til en gennemsnitlig arbejderløn på jobmarkedet, får man en månedlig gevinst på hele 8.000 kr. inklusiv pension. Cepos strammer deres antagelser og undlader fx at indregne værdien af pension.
Tine Bryld Prisen er Danmarks store socialpris. Den blev skabt til minde om Tine Bryld, som i en menneskealder gav unge mennesker klar besked og kærlige ord i DR-radioprogrammet Tværs.
"Nu er der endelig udsigt til forbedringer inden for både velfærd, uddannelse og klimaet," siger Lizette Risgaard om den regeringsaftale, der blev indgået i nat
Regningen for klimakampen skal ikke overlades til dem, som har mindst. Den grønne omstilling skal bæres og sikres i solidarisk fællesskab.
ILO fastslår i en ny erklæring, at sikre og sunde arbejdsforhold er en grundlæggende rettighed for alle arbejdstagere. Erklæringen er et vigtigt bidrag til bekæmpelse af den stigende ulighed i verden, udtaler Bente Sorgenfrey, næstformand i FH.
Mindsteløn er en af de ting, der kan være vanskelige at finde frem til en fælles holdning til i den europæiske fagbevægelse. Men i den nye konstruktion med valg af fire vicepræsidenter bliver det måske lettere.
Virkeligheden er, at der alene inden for byggeriet er mere end 500 sager om året mod udenlandske virksomheder, som underbetaler deres medarbejdere. Og et nyt notat fra SKAT viser, at Skattestyrelsens kontrolindsats siden 2015 har skaffet et provenu på 738 mio. kr. fra udenlandske virksomheder.