Renterne er faldet markant over de seneste 30 år. 

Ifølge en ny analyse fra Nationalbanken er det underliggende, strukturelle renteniveau i Danmark ligefrem negativt i dag.

Hen over sommeren har flere toneangivende økonomer i en artikelserie i Børsen konkluderet, at de lave renter er kommet for at blive. 

I hvert fald for en længere periode end de fleste regnede med. Det lave renteniveau afspejler således en række strukturelle forhold, såsom en aldrende befolkning i Europa og øget opsparing i verden. Det har ført til en fornyet diskussion om arbejdsdelingen mellem penge- og finanspolitik.

Finanspolitisk manøvrerum skal gentænkes

Ifølge tidligere IMF-cheføkonom Olivier Blanchard må de lave renter få os til at gentænke det finanspolitiske manøvrerum.

Finanspolitikken skal genetableres som det primære værktøj til at stabilisere udsving i økonomien – særligt i kommende recessioner. Ifølge Blanchard er der simpelthen ikke plads til at justere pengepolitikken tilstrækkeligt i tilfælde af en gennemsnitlig recession. Hverken i Europa eller i USA.

Under den seneste krise var der stor vægt på sparepolitik over alt i Europa. De fleste lande strammede finanspolitikken og reducerede de offentlige udgifter på samme tid.

I en analyse fra august påpeger Nationalbanken, at finanspolitikken i Europa blev strammet i forbindelse med gældskrisen fra 2011. Altså på et tidspunkt hvor økonomierne stadig var i lavkonjunktur. Ifølge analysen medvirkede den svækkede europæiske økonomi og øgede usikkerhed til, at erhvervsinvesteringerne var længe om at komme op i gear.

Vi skal investere os ud af kriser

Det er derfor afgørende, at vi husker lektien fra finanskrisen; vi skal ikke forsøge at spare os ud af kriser, men investere os ud af dem. Samme anbefaling har OECD i sin nye interim-rapport. 

Men hensynet til konjunkturudsving er ikke det eneste, der gør, at samspillet mellem penge- og finanspolitik bør gentænkes. Fordelingshensyn er et andet.

Blanchard relancerede for nyligt begrebet ’reversal rate’, som er det renteniveau, hvor yderligere nedsættelser ikke virker stimulerende på økonomien, men derimod dæmpende. Blanchard mener, at vi er tæt på det niveau. Det skyldes ikke mindst, at yderligere rentefald vil føre til stigende ulighed og derigennem virke hæmmende på den økonomiske aktivitet.

Lave renter har øget uligheden i Danmark

Også i Danmark er der fokus på den fordelingsmæssige modvind fra renteudviklingen. Økonomiprofessor Niels Johannesen redegjorde for nyligt i Børsen for et nyt studie, der viser, at de lave renter har øget uligheden i Danmark. Det skyldes, at de rigeste har størst gevinst af det store fald i renterne.

Konklusionerne fra studiet gælder perioden siden 1980’erne – og altså ikke særligt det store rentefald efter finanskrisen.

Det understreger, at samspillet mellem penge- og finanspolitik er langt fra så simpelt, som de økonomiske lærebøger i mange år har tilsagt. 

Det seneste årti har vist pengepolitikkens begrænsninger og understreger dermed, at finans- og fordelingspolitikken må spille en langt mere dominerende rolle i de kommende år.

Indlægget er bragt i Børsen 27.09.19
Læs mere om Økonomi på fho.dk

Flere indlæg af Allan Lyngsø Madsen

Allan Lyngsø Madsen

Debatindlæg, kronikker, klummer og de seneste tendenser inden for økonomisk politik i Danmark.

Abonner på nyhedsbrevet og hold dig opdateret!