Et lækket notat om regeringens planer om et nyt tilskud til børnefamilier har fået tænketanken Cepos til tasterne på regnemaskinen.
Der bliver råbt vagt i gevær, fordi Cepos mener, at et nyt tilskud til dårligt stillede børnefamilier vil mindske gevinsten ved at arbejde.
FH bakker op om et samfund uden fattigdom
De aktuelle forhandlinger handler om at skabe et samfund uden fattigdom. Det bakker vi i FH op om, fordi fattigdom skaber utryghed og større sociale kløfter.
Cepos er sjældent bleg for at stramme antagelserne i sine beregninger, når man vil tegne billedet af, at det ikke kan betale sig at gå på arbejde
Majbrit Berlau, Næstformand FH
Fattigdom skader både den enkelte og samfundsøkonomien på den lange bane.
Den nuværende ydelsesstruktur skaber fattigdom – ikke mindst blandt børn – og derfor er der brug for en midlertidig løsning, indtil arbejdet i en ydelseskommission er færdigt.
Kamp mod fattigdom ikke i modstrid med høj beskæftigelse
Men betyder det, at kontanthjælpsmodtagere ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde? Svaret er nej, uanset hvor meget Cepos skruer på spinknapperne. At bekæmpe fattigdom er ikke i modstrid med en høj beskæftigelse.
Cepos er sjældent bleg for at stramme antagelserne i sine beregninger, når man vil tegne billedet af, at det ikke kan betale sig at gå på arbejde. Når Cepos regner forskellen ud, tager man udgangspunkt i den absolut lavest mulige timeløn (128 kr.) på det overenskomstdækkede arbejdsmarked, nemlig for en ufaglært på butiksoverenskomsten.
Det er meget langt fra virkeligheden af flere årsager.
CEPOS undlader at indregne værdien af pension
For det første undlader Cepos at indregne værdien af pension, når man får et job. Pension giver både en direkte gevinst her og nu via pensionsfradraget, men også indirekte via en øget privatøkonomisk tryghed.
Pensionsindbetalinger afspejler selvfølgelig en gevinst ved at arbejde, som man ikke kan se bort fra.
For det andet er det meget langt fra virkeligheden at antage, at kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job, træder ind på arbejdsmarkedet til den lavest mulige timeløn. Beskæftigelsesministeriet har i en analyse vist, at tre af fire langtidsledige, der kom i job i første halvår 2011, trådte ind på arbejdsmarkedet med en timeløn på mere end 130 kr.
Derfor er det også realistisk, at den forventede timeløn i dag er højere end 128 kr.
For det tredje viser samme analyse, at lønnen stiger relativt hurtigt for langtidsledige, der kommer i job. Efter et år er reallønnen vokset 7 pct., og efter to år 12 pct.
Man har altså udsigt til hurtigt at stige i løn, når man træder ind på arbejdsmarkedet.
Selvfølgelig kan det betale sig at arbejde
Den stigning oplever man i sagens natur ikke på kontanthjælp.
Cepos påstår, at en forhøjelse af børnechecken kun vil føre til en månedlig gevinst på 3.500 kr. ved at arbejde for en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn. Men vores beregninger viser, at selv hvis vi bruger samme beregningsgrundlag som Cepos, er gevinsten ved at arbejde vokset til ca. 5.000 kr. om måneden efter bare to år på arbejdsmarkedet.
Hvis man træder ind på arbejdsmarkedet med en gennemsnitlig arbejderløn, er det månedlige rådighedsbeløb ca. 8.000 kr. større sammenlignet med kontanthjælp.
Og her ser vi i øvrigt kun på de økonomiske gevinster ved at arbejde. Dertil kommer en lang række sidegevinster.
Selvfølgelig kan det betale sig at arbejde, og det burde ærligt talt ikke være en diskussion i 2019.
Vi kan være politisk uenige om, hvad der er et rimeligt levegrundlag for en enlig forsørger uden arbejde. Men lad os diskutere på baggrund af fakta og uden karikerede regneeksempler, som er langt væk fra virkeligheden.
Debatindlægget er bragt 20.08.19 på finans.dk
