I et indlæg fra d. 11. juni benytter Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en analyse af lønforskelle mellem danske- og udenlandske medarbejdere til at konkludere, at social dumping ikke er et problem i Danmark.
Der er bare et grundlæggende problem. Analysen, som hele indlægget er bygget op omkring, kan ikke kan bruges til at konkludere noget som helst om omfanget af social dumping.
DA har udelukkende undersøgt lønforskelle mellem danske og udenlandske medarbejdere i DA´s overenskomstdækkede danske medlemsvirksomheder, som beskæftiger udenlandsk arbejdskraft.
Vi kender ikke tallene, men det er fagbevægelsens vurdering, at langt de fleste udenlandske medarbejdere arbejder i virksomheder, der hverken er medlem af en fagforening eller omfattet af overenskomst. Det er en samfundsmæssig udfordring, som ikke kan ignoreres.
Arne Grevsen, Næstformand i FH
Undersøgelsen omfatter ikke DA´s udenlandske medlemsvirksomheder, og undersøgelsen omfatter heller ikke de virksomheder (hverken danske eller udenlandske), som ikke er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation i DA.
DA’s analyser viser intet om omfanget af social dumping i Danmark
DA har med andre ord undersøgt omfanget af social dumping i en gruppe af virksomheder, som man på forhånd må forvente ønsker et fair arbejdsmarked med ordnede forhold.
Skal man konkludere noget om social dumping i Danmark, skal undersøgelsen også omfatte udenlandske virksomheder og danske virksomheder uden overenskomst.
Arne Grevsen, Næstformand i FH
DA’s analyse viser derfor intet om omfanget af social dumping i Danmark. I bedste fald viser den, at DA’s danske overenskomstdækkede medlemsvirksomheder kun i mindre omfang løndiskriminerer de udenlandske medarbejdere.
Skal man konkludere noget om social dumping i Danmark, skal undersøgelsen også omfatte udenlandske virksomheder og danske virksomheder uden overenskomst. Her oplever fagbevægelsen omfattende problemer med social dumping. Og det ved DA udmærket godt.
Polske medarbejdere snydes for 7 timers løn ugentligt
For eksempel viser en undersøgelse fra FAOS fra 2016, at udstationerede polske medarbejdere i gennemsnit arbejder 54 timer om ugen, men kun aflønnes for 37 timer.
Og Jonas Felbo-Kolding dokumenterede i sin ph.d.-afhandling fra 2016, at østeuropæere systematisk aflønnes lavere end danskere for det samme arbejde, også når østeuropæerne har arbejdet i Danmark i mange år. Begge de undersøgelser bør DA være bekendt med.
At DA alene bruger deres egen spinkle analyse til at konkludere, at der generelt ikke er problemer med underbetaling og dårlige vilkår på det danske arbejdsmarked er problematisk.
Det er vanskeligt for arbejdsmarkedets parter at gøre noget ved social dumping i fællesskab, når DA ikke vil anerkende, at der er et problem.
500 sager om året alene indenfor byggeriet
Virkeligheden er, at der alene inden for byggeriet er mere end 500 sager om året mod udenlandske virksomheder, som underbetaler deres medarbejdere. Og et nyt notat fra SKAT viser, at Skattestyrelsens kontrolindsats siden 2015 har skaffet et provenu på 738 mio. kr. fra udenlandske virksomheder.
I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kan vi ikke genkende det billede, som tegnes i DA’s indlæg. Vi ser tværtimod en tendens til, at selv udenlandske virksomheder, som er medlem af en arbejdsgiverorganisationer, kun betaler mindstelønnen til deres medarbejdere.
Det vil sige en løn, som ligger langt under den, som danske virksomheder betaler deres medarbejdere for det samme arbejde. Selv på det organiserede område har vi altså et problem, som giver udenlandske virksomheder en konkurrencefordel ift. de danske. Vi er ikke i nærheden af lige løn for samme arbejde for danske og udenlandske medarbejdere.
DA fremhæver, at udenlandske medarbejdere i lige så høj grad som danske medarbejdere er dækket af overenskomst, når de arbejder i en af DA’s medlemsvirksomheder.
Langt de fleste udenlandske medarbejdere arbejder uden overenskomst
Det er indlysende, når hovedreglen er, at en virksomhed bliver omfattet af overenskomst, når den melder sig ind i en af DA’s medlemsorganisationer. DA fortæller imidlertid ikke, hvor stor en procentdel af de udenlandske virksomheder i Danmark, der er medlemmer af DA’s medlemsorganisationer og derfor automatisk er omfattet af overenskomst.
Vi kender ikke tallene, men det er fagbevægelsens vurdering, at langt de fleste udenlandske medarbejdere arbejder i virksomheder, der hverken er medlem af en fagforening eller omfattet af overenskomst. Det er en samfundsmæssig udfordring, som ikke kan ignoreres.
Der skal slås hårdt ned på de brodne kar
Men nu må jeg også huske at rose DA. De fastslår i deres indlæg, at arbejdsgivere, som snyder og begår lovbrud, skal sanktioneres konsekvent. Der skal slås hårdt ned på de brodne kar. Her kan jeg kun være enig. Jeg vælger at tolke DA’s udsagn som en håndsrækning til at få styrket reglerne for kontrol og håndhævelse af fx systematisk snyd med arbejdstid og løn. Det har vi brug for.
Sandheden er nemlig, at social dumping lever i bedste velgående i Danmark. Hvis arbejdskraftens frie bevægelighed også i fremtiden skal være en gevinst for Danmark, er det helt afgørende, at vi bliver bedre til at forebygge, kontrollere og sanktionere social dumping.
Indlægget har været bragt i A4 fredag 14. juni 2019