Hendes stemme og dedikation har gjort en stor forskel for mange mennesker, hvilket bl.a. blev tydeligt, da hun i 2015 blev kåret som Århundredets Kvinde.

Send dit forslag

Du kan sende dit forslag til Tine Bryld Prisen 2019 på mail@tinebryldprisen.dk

Deadline: 9. august

Læs mere om Tine Bryld Prisen

Tine Bryld Prisen ærer hende ved at hylde de projekter og organisationer, der har markeret sig med en særlig indsats for socialt udsatte og marginaliserede mennesker i Danmark.

500.000 og unik statuette til vinderen

Med støtte fra TrygFonden og Plan-B ApS uddeles årligt 250.000 kr. til prismodtageren, som desuden kan få op til 250.000 kr. ekstra til at forankre og udvikle den indsats, som har begrundet Prisen – altså i alt op til 500.000 kr.

Jeg håber, der kommer rigtig mange indstillinger, for Tine Bryld prisen er med til at hædre de mange mennesker og organisationer, der gør et enestående arbejde for at hjælpe borgere i nød, og som udgør et uundværligt supplement til vores velfærdssystem”

Majbrit Berlau, FH næstformand

Derudover får prismodtageren en unik statuette, som er skabt af kunstneren Leif Sylvester, og det hele fejres i en live radioudsendelse på DR Tværs tirsdag d. 22. oktober.

Du kan sende dit forslag til årets prismodtager på mail@tinebryldprisen.dk.

Deadline er d. 9. august, og du bestemmer selv, om du vil bruge Tine Bryld Prisens indstillingsskabelon eller formulere dig helt frit.

I år ville Tine Bryld være fyldt 80 år, og derfor håber vi selvfølgelig at få ekstra mange indstillinger fra alle jer, der kender til mennesker og projekter, som gør en forskel for de mange udsatte og marginaliserede mennesker i Danmark.

Gunvor Wibroe – Formand for Tine Bryld Prisen

Du kan læse mere om Tine Bryld Prisen og tidligere prismodtagere samt finde indstillingsskabelonen på www.tinebryldprisen.dk

Husk at følge Tine Byld Prisen på Facebook, Twitter og Instagram for at få de seneste nyheder!

Sidste års vinder: SABAAH

Gunvor Wibroe, formand for Foreningen for uddeling af Tine Bryld Prisen, fortalte i sin tale, at Sabaah har fået Danmarks store socialpris for sit engagement for at forbedre vilkårene for LGBT+-personer med minoritetsetnisk baggrund.

Sabaahs forperson, Laeth Shir-Ali, tog imod Prisen, som bl.a. kan bruges til at udvikle og forankre Sabaahs arbejde i hele landet.