Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?
Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,
Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:
EU har indflydelse på dit arbejdsliv.
Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.
Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.
Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne
Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.
Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.
Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.
FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.
Der er brug for et stærkt internationalt samarbejde, hvis vi skal ud af Coronakrisen uden omfattende tilbageslag for verdens dårligst stillede befolkning. FH hylder FN's resultater og visionen om at mad, sundhed, anstændigt arbejde og social sikring er grundlæggende menneskerettigheder.
Ny måling fra Tænketanken Europa: Rigtig mange europæere er frustrerede over EU’s svage krisehåndtering under Covid-19. Hele 63 pct. mener, at krisen viser, at der er behov for at samarbejde mere på EU-niveau. Sundhedsområdet og økonomisk genopretning bliver afgørende tema under det tyske formandskab.
Aftalen giver en række bud på best practice for digitalisering på arbejdspladserne. Det kan vise sig at være afgørende, når vi skal genrejse økonomien og arbejdspladser efter coronakrisen, siger DA og FH
I dag blev EU's genopretningsplan "Next generation EU" offentliggjort. Planen præsenterer ekstraordinære initiativer for grøn og digital genoprettelse af økonomien i Europa, bl.a. en superfond på 750 mia euro. "Det er rigtig godt, at Kommissionen prioriterer den grønne og digitale omstilling, men forslaget om mindsteløn er en tidsel", siger Bente Sorgenfrey
Kommissionen offentliggjorde den 20. maj deres forslag til landespecifikke anbefalinger til Danmark. De anbefaler, at Danmark tager alle nødvendige foranstaltninger for at tackle pandemien effektivt, beskytte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. "Det er helt afgørende at denne anledning bliver brugt til at sætte skub i den grønne omstilling i Europa", siger Bente Sorgenfrey
Hvis Storbritannien skal have toldfri adgang til EU’s markeder efter Brexit, må briterne acceptere EU’s regler om bl.a. arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø og statsstøtte. ”Vi kan ikke acceptere, at britiske virksomheder får konkurrencefordel ved at slække på fx lønmodtagernes arbejdsmiljø”, siger FH’s næstformand Bente Sorgenfrey.
Genopretningen af den europæiske økonomi bliver hård og ujævn ifølge Kommissionens forårsprognose. Danmark har brug for, at EU kommer på banen med en ambitiøs genopretningsplan hurtigst muligt, siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey.
Norden, Europa och världen genomgår just nu flera kriser på samma gång. I den nordiska fackföreningsrörelsen går våra tankar till alla er som känner oro, vars hälsa hotas och till er som förlorat nära och kära. Samtidigt förlorar många sina jobb och hamnar i osäkra ekonomiska situationer. Det är dags att Norden visar vägen, i Europa och i världen, säger NFS ordförande Bente Sorgenfrey.
EU’s Stats- og regeringschefer tilsluttede sig på topmødet 23. april Finansministrenes tre sikkerhedsnet, som med bl.a. lån og garantifond skal bringe virksomhederne gennem coronakrisen. Men der skal endnu mere til - en genopretningsfond, der målrettes de hårdest ramte. “Det spændende bliver nu at se, om der kan blive enighed om, hvordan den finansieres, og efterfølgende hvordan den fordeles”, siger FH’s næstformand Bente Sorgenfrey.
Coronakrisen lammer samfund verden over, men er især en trussel mod de allersvageste i udviklingslandene. Derfor er det helt afgørende, at regeringer og arbejdsmarkedets parter går i dialog om, hvordan man sikrer at både virksomheder og medarbejdere kan klare skærene i verdens fattigste lande.