EU

Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?

Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,

Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:

EU har indflydelse på dit arbejdsliv.

Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.

Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.

Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne

Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.

Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.

Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.

FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.

COP27 – Klima og grønne job globalt

På COP 27 mødes statsoverhoveder, ministre sammen med klimaaktivister, borgmestre og civilsamfundsrepræsentanter og erhvervslivet i den egyptiske kystby Sharm el-Sheikh til den største årlige sammenkomst om klimaindsats. COP 27 afholdes fra den 6. til 18. november – og det således 27’ende gang, at partnerlandene mødes og drøfter FN’s rammekonvention om klimaforandringer.

Lizette Risgaard og Peter Hummelgaard diskuterer EU-mindsteløn til FH Live Stream Event

EU til ørene

Kan dine øregange heller ikke få nok af podcast? Så er ’EU til ørene’ lige noget for dig! I denne uge præsenterer vi en lille guide til interessante podcasts om emner, der rører sig i EU.

Uber-whistleblower til høring i Europa-Parlamentet

I december 2021 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til et direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejdere. Det foreslåede direktiv indeholder en liste med kriterier som gør det muligt, at fastslå, om en person er arbejdstagere eller selvstændig. Som følge af direktivforslaget anslås det, at op til 4,1 millioner mennesker kan omklassificeres fra selvstændig til arbejdstagere. Det vil betyde, at mange platformsarbejdere vil få adgang til bl.a. betalt ferie, ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme.