I mandags præsenterede den belgiske fagforening ABBV-BTB og Uber et banebrydende samarbejde.  Ifølge parterne har Samarbejdet til formål at forbedre arbejdsforholdene for tusindvis af chauffører, der benytter Uber-appen i forbindelse med arbejde i Belgien.

Ifølge aftalen vil det betyde, at chauffører får større beskyttelse, da Uber og ABVV-BTB går sammen for at forbedre fremtiden for platformsarbejde gennem social dialog. Chaufførerne vil bevare friheden til at vælge hvor og hvornår de kører, samtidig med at de har valget om at blive repræsenteret af fagforeningen ABVV-BTB.

Derudover vil samarbejdet være med til at hæve standarden for arbejdsforhold på tværs af branchen. Chauffører vil have en endnu stærkere stemme i Uber, da fagforeningen vil være med til at forme store udviklinger gennem social dialog med Ubers ledelse og en fremtrædende fysisk tilstedeværelse i Ubers Driver Hub.