I tirsdags havde Europa Parlamentet indkaldt Whistleblower og tidligere cheflobbyist hos Uber, Mark MacGann, til at fortælle om den indsigt han har som tidligere ansat hos en af de store platformsvirksomheder.
Whistlebloweren appellerede til, at Kommissionen bør lade det være op til platformene at bevise, at de ikke er arbejdsgivere. Den udmelding blev understøttet af de erfaringer whistlebloweren havde fra sin tid hos Uber.
Whistlebloweren fortalte, at Uber i 2014 mødt af en masse retssager fra chaufførerne, som mente at de var ansatte og ikke selvstændige. I den forbindelse blev der igangsat interne øvelser hos Uber, hvor deres juridiske afdeling instruerede Uber i, at kalde chaufførerne partner-chauffør.
Uber ønskede ikke at anerkende chaufførerne som ansatte. Høringen havde stor fokus på, hvordan EU-systemet kan fremme platformsarbejderes sociale rettigheder og gennemsigtighed i platformsvirksomhedernes data og algoritmer.
Kommissær Schmit kvitterede ved at understrege, at man ikke kan bygge en forretningsmodel, der udhuler de sociale garantier, som den Europæiske Union har brug mange år på at opbygge og forsvare.
I FH bakker vi op om direktivforslaget, som kan være med til at understøtte den danske model gennem en bedre klassificering af arbejdstagere på de digitale arbejdsplatforme.
Hvad er platformsarbejde?
Platformsarbejde er en forholdsvis ny måde at tilrettelægge lønnet arbejde via digitale platforme. Eksempler på sådanne platforme er Uber og Wolt.
Ifølge Europa-Kommissionen blev indtægterne fra platformsøkonomien i EU i 2020 anslået til at udgøre 20 mia. euro.
Platformene klassificerer oftest platformsarbejdere som selvstændige. Det betyder, at de ikke har nogen eller begrænset adgang til arbejdstagerbeskyttelse samt sikre og sunde arbejdsforhold.
Arbejdet og indtægterne er ofte uforudsigelige og bestemt af algoritmer, som platformsarbejdere ingen indflydelse har på.