Cecilie drømmer om et arbejdsliv med tid til patienterne, en mulighed for at tage sit fag med ud i verden og en fagbevægelse, hvor flere unge får lyst til at engagere sig.
Der er forskel på at møde ind på en hospitalsafdeling, hvor kollegerne har overskud til hinanden, og en afdeling, hvor alle løber så stærkt, at det kan være svært at følge med.
Den forskel har Cecilie Elmstrøm Rasmussen allerede mærket.
Hun har, som sygeplejestuderende, været i praktik på forskellige afdelinger. Oplevelserne har sat tanker i gang om det arbejdsliv, hun drømmer om at være en del af.
Når Cecilie en dag træder ind på en hospitalsstue som færdiguddannet sygeplejerske, vil hun have tid til at se mennesket i sengen. Tid til at lytte, vise omsorg og gøre sit arbejde ordentligt. Uden hele tiden at have tankerne på de næste opgaver, der venter uden for døren. ”Jeg kan ikke være en god og dygtig sygeplejerske, hvis jeg brænder ud på det”, siger hun.
Derfor drømmer hun om en fremtid, hvor der er tid til at gøre arbejdet ordentligt. Hvor kollegerne ikke løber hinanden over ende, og hvor der også er overskud til at tage hånd om dem, der skal lære faget.
Jeg kan ikke være en god og dygtig sygeplejerske, hvis jeg brænder ud på det
Cecilie Elmstrøm Rasmussen, forperson i de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Cecilie håber en dag at blive klinisk vejleder for kommende sygeplejersker. Hun vil gerne være den, der tager imod nye studerende, deler sin viden og giver dem en tryg start på faget.
Men det kræver, at der er tid til at lære fra sig.
Med sygeplejefaget ud i verden
Cecilies drømme rækker også langt ud over hospitalets vægge.
Hun forestiller sig en dag at pakke kufferten sammen med sin kæreste og rejse ud i verden. Ikke kun for at holde ferie, men for at bruge de fag, de hver især er ved at uddanne sig inden for.
For Cecilie er sygeplejefaget ikke kun en vej til et arbejde. Det er også en mulighed for at åbne døre til resten af verden.
Måske går turen til Grønland. Måske helt til Australien.
Fagbevægelsen alle unge kan se sig selv i
Da der bliver lagt op til at forkorte sygeplejerskeuddannelsen og afskaffe bachelorprojektet, vælger Cecilie at blande sig i debatten.
Hun engagerer sig sammen med andre studerende og oplever, hvordan de i fællesskab kan gøre deres stemmer hørt. Planerne bliver siden ændret, og Cecilie får for alvor øjnene op for, at det nytter at engagere sig.
Den oplevelse vil hun gerne give videre.
Hvis man står sammen, så kan man faktisk gøre noget
Cecilie Elmstrøm Rasmussen, forperson i de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
I dag er Cecilie forperson for SLS, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
Ifølge Cecilie er det ikke alle unge, der kender værdigen af et fagligt fællesskab. Mange stiller spørgsmålet: Hvad får jeg egentlig ud af at være med?
Det spørgsmål mener hun, at fagbevægelsen skal tage alvorligt.
De unge skal kunne se, hvad et fagligt fællesskab betyder for deres arbejdsliv. Ikke kun når de står med et problem, men også når de gerne vil forandre noget.
Derfor ønsker Cecilie sig en fagbevægelse, der bliver bedre til at invitere de unge indenfor og give dem mulighed for at sætte deres præg på fremtiden. ”Hvis man står sammen, så kan man faktisk gøre noget”, fortæller hun.
For hun ved fra sin egen erfaring, at man ikke behøver at acceptere tingene, som de er.
Regeringen skal her og nu gøre noget ved den stigende ulighed. Det er budskabet, når Fagbevægelsens Hovedorganisation i dag slår dørene op til kongres.
Hvordan skal Danmark se ud om 15 år? I den nye bog ”Folkets Danmark” samler fagbevægelsen sine bud på fremtidens arbejdsliv, velfærd, teknologi og fællesskab.
Ernæringsassistent Josephine Arrild laver mad til mennesker, der har særligt brug for hendes faglighed. Men et meningsfuldt arbejde er ikke nok til at sikre et langt arbejdsliv. Som fællestillidsrepræsentant oplever hun, hvor afgørende ledelse og fællesskab er for, om kollegerne kan holde til at blive.
En langvarig konflikt blandt nordjyske fysioterapeuter var med til at bane vejen for bedre vilkår på Gustavs arbejdsplads. For den 29-årige fysioterapeut betyder overenskomsten større tryghed i hverdagen – og bedre mulighed for at blive i det arbejde, han er glad for.
66-årige Hanne Schou Rønning bruger kunstig intelligens til at besvare medlemshenvendelser, udvikle idéer som tillidsrepræsentant og finde inspiration til sommerhuset. En af de største overraskelser er, at hjælpen også hænger ved, når hun selv skal skrive næste gang.
Et større hus, en rejse til Grækenland og en hund står på Kimis bucket list. Men som ung maler drømmer hun også om en fremtid, hvor kroppen kan holde til alle de år, hun har foran sig på arbejdsmarkedet.
Cecilie drømmer om et arbejdsliv med tid til patienterne, en mulighed for at tage sit fag med ud i verden og en fagbevægelse, hvor flere unge får lyst til at engagere sig.
Kunstig intelligens forandrer allerede det danske arbejdsmarked. I en ny publikation præsenterer FH syv konkrete prioriteringer, der skal sikre lønmodtagerne indflydelse, nye kompetencer og del i teknologiens gevinster. Publikationen udkommer i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.
To ud af tre lønmodtagere er bekymrede for, om de kan holde til pensionsalderen. I en ny publikation præsenterer FH fire centrale prioriteter, der skal sikre et bedre arbejdsmiljø og en mere retfærdig pension. Publikationen udkommer i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.
Flere skal organiseres, flere skal dækkes af overenskomster, og arbejdsmarkedets parter skal have bedre rammer. Det er ambitionen i FH’s nye udspil om den danske model, som præsenteres i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.
