Truslerne mod Grønland har skabt usikkerhed blandt de grønlandske lønmodtagere. Men de har også bragt Danmark og Grønland tættere sammen. Det var budskabet, da Jess Berthelsen og Nanna Højlund mødtes på scenen til FH's kongres.
Hvad vågner vi op til i morgen? Og hvad finder Donald Trump på at sige næste gang?
Det er bekymringer, der har fyldt på de grønlandske arbejdspladser, efter at den amerikanske præsident gentagne gange har talt om at overtage Grønland.
Men selvom situationen har skabt stor utryghed, har den også understreget betydningen af at stå sammen.
Jeg føler tvært imod at Danmark og Grønland er kommet tættere på hinanden, efter alt det der er skete de sidste 2-3 år!
jess berthelsen sik
Det fortalte Jess Berthelsen, formand for Grønlands største fagforbund, SIK, da han torsdag indtog scenen til FH’s kongres sammen med FH’s næstformand Nanna Højlund.
”Jeg føler tvært imod at Danmark og Grønland er kommet tættere på hinanden, efter alt det der er skete de sidste 2-3 år”, sagde Jess Berthelsen foran en fyldt kongressal.
Solidaritet på tværs af landegrænser
Opbakningen til Grønland har allerede vist sig på flere måder. I januar stod den nordiske fagbevægelse sammen om en erklæring, der understregede grønlændernes ret til selv at bestemme deres fremtid.
I juli rejste Nanna Højlund til Grønland for at deltage i SIK’s 70-årsjubilæum og møde sine grønlandske kolleger.
Fra scenen fortalte hun, hvordan besøget havde gjort stort indtryk. Både fordi hun oplevede den usikkerhed, som grønlænderne lever med, men også fordi hun mødte en stærk fagbevægelse, der stod sammen midt i den svære situation.
Men samarbejdet skal også række længere end solidaritetserklæringer.
Gode arbejdspladser skaber en tryg fremtid
For selvom storpolitikken fylder meget, kæmper den grønlandske fagbevægelse fortsat for bedre vilkår og muligheder for lønmodtagerne.
Under samtalen pegede Jess Berthelsen blandt andet på minedrift som en mulighed for at skabe nye indtægter og styrke velfærden i Grønland.
Det førte samtalen videre til et spørgsmål, der optager fagbevægelsen på begge sider af Atlanten: Hvordan skaber man gode arbejdspladser og en fremtid, hvor unge har lyst til at blive boende?
Nanna Højlund fremhævede blandt andet uddannelse og gode job som områder, hvor den danske og grønlandske fagbevægelse kan lære af hinanden.
De to faglige ledere diskuterede også, hvordan lønmodtagerne kan få en større rolle i samfundets kriseberedskab.
For selvom udfordringerne er forskellige, deler fagbevægelsen i Danmark og Grønland ambitionen om at skabe tryghed og gode muligheder for lønmodtagerne.
Det skal jo være jeres egen model for at den skal virke!
nanna højlund
Og Nanna Højlund understregede, at Danmark gerne vil dele viden og erfaringer, men at løsningerne skal udvikles på Grønlands egne præmisser.
– Det skal jo være jeres egen model for at den skal virke. Så det tror jeg også er en vigtig diskussion. Men vi vil gerne bidrage med det vi ved noget om, sagde Nanna Højlund.
FH-formand Morten Skov Christiansen gjorde status over fire års resultater, da han åbnede FH’s 2. ordinære kongres. Bedre løn, pension og arbejdsvilkår er blandt sejrene. Men fagbevægelsen står også over for nye store opgaver..
Regeringen skal her og nu gøre noget ved den stigende ulighed. Det er budskabet, når Fagbevægelsens Hovedorganisation i dag slår dørene op til kongres.
Truslerne mod Grønland har skabt usikkerhed blandt de grønlandske lønmodtagere. Men de har også bragt Danmark og Grønland tættere sammen. Det var budskabet, da Jess Berthelsen og Nanna Højlund mødtes på scenen til FH’s kongres.
Ernæringsassistent Josephine Arrild laver mad til mennesker, der har særligt brug for hendes faglighed. Men et meningsfuldt arbejde er ikke nok til at sikre et langt arbejdsliv. Som fællestillidsrepræsentant oplever hun, hvor afgørende ledelse og fællesskab er for, om kollegerne kan holde til at blive.
En langvarig konflikt blandt nordjyske fysioterapeuter var med til at bane vejen for bedre vilkår på Gustavs arbejdsplads. For den 29-årige fysioterapeut betyder overenskomsten større tryghed i hverdagen – og bedre mulighed for at blive i det arbejde, han er glad for.
66-årige Hanne Schou Rønning bruger kunstig intelligens til at besvare medlemshenvendelser, udvikle idéer som tillidsrepræsentant og finde inspiration til sommerhuset. En af de største overraskelser er, at hjælpen også hænger ved, når hun selv skal skrive næste gang.
Et større hus, en rejse til Grækenland og en hund står på Kimis bucket list. Men som ung maler drømmer hun også om en fremtid, hvor kroppen kan holde til alle de år, hun har foran sig på arbejdsmarkedet.
Cecilie drømmer om et arbejdsliv med tid til patienterne, en mulighed for at tage sit fag med ud i verden og en fagbevægelse, hvor flere unge får lyst til at engagere sig.
Kunstig intelligens forandrer allerede det danske arbejdsmarked. I en ny publikation præsenterer FH syv konkrete prioriteringer, der skal sikre lønmodtagerne indflydelse, nye kompetencer og del i teknologiens gevinster. Publikationen udkommer i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.
To ud af tre lønmodtagere er bekymrede for, om de kan holde til pensionsalderen. I en ny publikation præsenterer FH fire centrale prioriteter, der skal sikre et bedre arbejdsmiljø og en mere retfærdig pension. Publikationen udkommer i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.
Flere skal organiseres, flere skal dækkes af overenskomster, og arbejdsmarkedets parter skal have bedre rammer. Det er ambitionen i FH’s nye udspil om den danske model, som præsenteres i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.