Flere skal organiseres, flere skal dækkes af overenskomster, og arbejdsmarkedets parter skal have bedre rammer. Det er ambitionen i FH's nye udspil om den danske model, som præsenteres i forbindelse med FH's kongres den 29. og 30. oktober.
Den danske model er en af Danmarks største styrker. Men den kan ikke tages for givet.
Omkring 80 procent af lønmodtagerne er dækket af en kollektiv overenskomst. Alligevel er der brancher og grupper, hvor både organiseringen og overenskomstdækningen er betydeligt lavere.
Samtidig udfordrer nye ansættelsesformer, digitale platforme og kunstig intelligens de kendte rammer på arbejdsmarkedet.
Derfor vil FH styrke den danske model, så flere lønmodtagere får ordentlige løn- og arbejdsvilkår, tryghed og reel indflydelse på deres arbejdsliv.
Den danske model er en af Danmarks største styrkepositioner. Men modellen er ikke et mål i sig selv
morten skov christiansen
– Den danske model er en af Danmarks største styrkepositioner. Men modellen er ikke et mål i sig selv, skriver FH’s formand Morten Skov Christiansen i forordet til udspillet.
Flere skal med i det organiserede arbejdsmarked
FH’s tre prioriteter for den danske model
1. Flere organiserede lønmodtagere
Fagbevægelsen skal organisere flere, styrke medlemskabets værdi og understøtte de tillidsvalgtes arbejde på arbejdspladserne.
2. Flere reelle overenskomster
Flere virksomheder og brancher skal omfattes af kollektive overenskomster. Aftalerne skal udvikles i takt med arbejdsmarkedet og sikre ordentlige vilkår, reel indflydelse og effektiv håndhævelse.
3. Stærkere rammer for den danske model
Arbejdsgiverne skal tage medansvar for det organiserede arbejdsmarked. Politikerne skal understøtte de overenskomstbærende parter, sikre effektiv kontrol og respektere parternes ret til selv at indgå
I udspillet “Den danske model er vores styrkeposition” peger FH på tre grundlæggende forudsætninger for en stærk dansk model: Stærke og repræsentative organisationer, bred overenskomstdækning og respekt for arbejdsmarkedets parters ret til selv at indgå aftaler.
Det kræver, at flere lønmodtagere organiseres, og at flere virksomheder omfattes af reelle kollektive overenskomster.
Samtidig skal overenskomsterne udvikles, så de følger med forandringerne på arbejdsmarkedet og sikrer ordentlige vilkår og rettigheder.
Arbejdsgivere og politikere skal tage ansvar
Ansvaret for den danske model ligger ikke alene hos fagbevægelsen.
Arbejdsgiverne skal bidrage til, at flere virksomheder bliver en del af det organiserede arbejdsmarked. Politikerne skal sikre rammer, der understøtter modellen, og respektere parternes ret til selv at aftale løn- og arbejdsvilkår.
– Det største ansvar ligger hos os, der bærer modellen: Fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Vi skal organisere flere lønmodtagere, tegne flere overenskomster og sørge for, at vores aftaler følger udviklingen på arbejdsmarkedet og skaber værdi i menneskers liv, skriver Morten Skov Christiansen.
Målet er, at den danske model står stærkere om fire år, end den gør i dag. Så endnu flere lønmodtagere kan få bedre løn- og arbejdsvilkår.
Regeringen skal her og nu gøre noget ved den stigende ulighed. Det er budskabet, når Fagbevægelsens Hovedorganisation i dag slår dørene op til kongres.
Hvordan skal Danmark se ud om 15 år? I den nye bog ”Folkets Danmark” samler fagbevægelsen sine bud på fremtidens arbejdsliv, velfærd, teknologi og fællesskab.
Ernæringsassistent Josephine Arrild laver mad til mennesker, der har særligt brug for hendes faglighed. Men et meningsfuldt arbejde er ikke nok til at sikre et langt arbejdsliv. Som fællestillidsrepræsentant oplever hun, hvor afgørende ledelse og fællesskab er for, om kollegerne kan holde til at blive.
En langvarig konflikt blandt nordjyske fysioterapeuter var med til at bane vejen for bedre vilkår på Gustavs arbejdsplads. For den 29-årige fysioterapeut betyder overenskomsten større tryghed i hverdagen – og bedre mulighed for at blive i det arbejde, han er glad for.
66-årige Hanne Schou Rønning bruger kunstig intelligens til at besvare medlemshenvendelser, udvikle idéer som tillidsrepræsentant og finde inspiration til sommerhuset. En af de største overraskelser er, at hjælpen også hænger ved, når hun selv skal skrive næste gang.
Et større hus, en rejse til Grækenland og en hund står på Kimis bucket list. Men som ung maler drømmer hun også om en fremtid, hvor kroppen kan holde til alle de år, hun har foran sig på arbejdsmarkedet.
Cecilie drømmer om et arbejdsliv med tid til patienterne, en mulighed for at tage sit fag med ud i verden og en fagbevægelse, hvor flere unge får lyst til at engagere sig.
Kunstig intelligens forandrer allerede det danske arbejdsmarked. I en ny publikation præsenterer FH syv konkrete prioriteringer, der skal sikre lønmodtagerne indflydelse, nye kompetencer og del i teknologiens gevinster. Publikationen udkommer i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.
To ud af tre lønmodtagere er bekymrede for, om de kan holde til pensionsalderen. I en ny publikation præsenterer FH fire centrale prioriteter, der skal sikre et bedre arbejdsmiljø og en mere retfærdig pension. Publikationen udkommer i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.
Flere skal organiseres, flere skal dækkes af overenskomster, og arbejdsmarkedets parter skal have bedre rammer. Det er ambitionen i FH’s nye udspil om den danske model, som præsenteres i forbindelse med FH’s kongres den 29. og 30. oktober.
