Hvorfor hejser jeg det grønlandske flag på Islands Brygge? Fordi når et folk bliver mødt med pres og tvivl om deres ret til selv at bestemme, så er det vigtigt, at vi i fagbevægelsen markerer, hvor vi står. Derfor hejser jeg det grønlandske flag i dag.
Det her handler om Grønland. Men det handler også om noget helt grundlæggende. Om frihed, demokrati og om, at mennesker aldrig må gøres til brikker i et stormagtsspil.
Derfor står vi i den nordiske fagbevægelse sammen.
Og derfor står vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation skulder ved skulder med vores grønlandske kollegaer i SIK, og vores to grønlandske medlemsorganisationer Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat og Atorfillit Kattuffiat.
Vi siger det enkelt og klart: Grønlands fremtid tilhører grønlænderne.
For os i fagbevægelsen handler solidaritet ikke kun om ord og symboler. Det handler også om arbejdslivet.
Om retten til at gå på arbejde uden frygt.
Om retten til at organisere sig.
Om at kunne kræve ordentlige forhold – og blive behandlet med respekt.
Når en smed i Herning kæmper for sikkerhed og medindflydelse, eller en lærer i Reykjavik står sammen med sine kollegaer for bedre vilkår, så er det den samme idé, vi forsvarer i Grønland. At fællesskabet giver styrke, og at ingen skal stå alene.
Grønland er en del af vores nordiske fællesskab. Og i Norden har vi en stærk tradition for at stå sammen, når det virkelig gælder.
I den her sag er vi ikke neutrale. Vi er solidariske.
