En dødsensalvorlig samfundskrise var åbenbart dét, der skulle til, for at give offentlige ledere mere af den tillid og faglige frihed, de har efterspurgt i årevis.

I hvert fald har knap halvdelen (47 procent) af lederne af fx plejehjem, børnehaver, sygehuse, skoler osv. oplevet en øget tillid fra deres topleder eller arbejdsgiver under forårets coronakrise. Kun 12 procent har oplevet det modsatte.

Det viser en ny undersøgelse blandt ca. 1.500 ledere, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har foretaget.

Tillid gavner opgaveløsningen

”Utrolig positivt,” siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey om de nye tal.

Hun peger på den øgede tillid som en direkte årsag til, at de offentlige ledere under krisen var i stand til at løse opgaver hurtigt og effektivt i en uvant og svær situation.

”Tillid har stor betydning for ledernes eget arbejdsmiljø. Og det smitter igen af på medarbejdernes arbejdsmiljø. Begge dele har stor betydning for den måde, man løser opgaverne på – ikke mindst i en presset situation,” siger Bente Sorgenfrey.

For 72% af lederne har krisen medført ændringer eller tiltag, der har haft en positiv påvirkning på organisationens samlede opgaveløsning. 20% mener det modsatte.

Fokus på kerneopgaven

Ud over øget tillid og nye positive tiltag fremhæver Bente Sorgenfrey to andre positive erfaringer fra coronakrisen, som hun gerne ser foldet ud i den nærhedsreform, som regeringen har varslet.

”På daginstitutioner, plejehjem, skoler, teknisk forvaltning osv. har man haft et meget skarpt fokus på kerneopgaven og så skåret andre ting fra.

Det har mange steder givet en AHA-oplevelse i forhold til, hvilken opgave, der egentlig skal løses. Lad os fremover blive mere skarpe på, hvad der er kerneopgaven,” siger Bente Sorgenfrey.

Nærhedsreformen

Regeringen vil modernisere den offentlige sektor og sikre bedre arbejdsvilkår for de ca. 720.000 fuldtidsbeskæftigede ansatte.

Fx understregede statsminister Mette Frederiksen på Socialdemokratiets sommergruppemøde, at der er ”brug for en nærhedsreform, hvor vi skruer ned for detailstyring og op for faglighed”.

Mere samarbejde på tværs af fag

Som en anden positiv erfaring fra krisen fremhæver hun øget samarbejde på tværs af siloer og faggrænser – et samarbejde, der var nødvendigt for at sikre mere sammenhæng i indsatsen for borgeren.

”Det har vi fx set i hospitalssektoren, da der for alvor skulle sættes ind med test af befolkningen. For at få testcentrene til at fungere fra dag ét, var det nødvendigt at sende medarbejdere af sted uanset om de var læger, sygeplejersker eller bioanalytikere.

Hvis vi kan holde fast i den tværfaglighed, kan vi give borgerne en bedre velfærd og ydelse,” siger Bente Sorgenfrey.

Læs rapporten: “Ledelse under coronakrisen”