Undersøgelsen viser dog også, at der fortsat er rekrutteringsudfordringer på visse områder, herunder ikke mindst i forhold til faglærte.

-Fire ud af fem virksomheder, der har haft brug for at rekruttere arbejdskraft i løbet af det seneste halve år, har fået den arbejdskraft, de søgte. Det tyder på, at det stadig går godt med at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de skal bruge, siger FH-næstformand Ejner K. Holst.

STAR udgiver løbende resultaterne af deres rekrutteringssurveys, der afdækker rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet.

Der er ledige hænder derude, så vi ser ikke noget behov for eksempelvis at eksperimentere med generelt at lempe for udenlandsk arbejdskraft.

Ejner K. Holst, Næstformand FH

Undersøgelsen viser også, at omkring halvdelen af virksomhederne, der ikke får den arbejdskraft, de søger, får besat stillingen alligevel af en person med en anden profil.

Samtidigt er der både brancheforskelle og regionale forskelle i forhold til rekrutteringssituationen. Der er fortsat udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft inden for visse områder.

– Der er ledige hænder derude, så vi ser ikke noget behov for eksempelvis at eksperimentere med generelt at lempe for udenlandsk arbejdskraft.

Til gengæld peger pilen på, at vi skal have gang i uddannelse og opkvalificering af de ledige, så de passer ind de steder, hvor der kan være visse udfordringer.

Det understreger også behovet for, at virksomhederne tager flere lærlinge ind, så vi kan få uddannet tilstrækkeligt faglært arbejdskraft fremadrettet, siger FH-næstformand Ejner K. Holst.