Det viser data fra Jobpatruljen, der er en frivillig indsats drevet af fagbevægelsen, hvor unge bruger deres sommerferie på at rejse rundt i landet og tale med fritidsjobbere om deres løn, arbejdsvilkår og trivsel.
En af dem er 17-årige Johannes, der arbejder i Super Brugsen på Islands Brygge. Han kan blandt andet fortælle Jobpatruljen, at han ikke får løn under sygdom og selv hjælper med at finde afløsere ved sygemelding på dagen.
”Du har faktisk krav på at få løn, hvis du bliver syg, når du arbejder mere end 12 timer om ugen. Så det er vigtigt, at du ikke selv sletter din vagt, hvis du bliver syg. Og at du holder øje med, at du får lønnen på din lønseddel,” fortæller Trine Thomhav fra Jobpatruljen ham.
Johannes bliver klar til fremtiden
Via en ny politisk aftale om fritidsjobbere får indsatsen nu før første gang statslig støtte. Fem millioner årligt, som vil give mulighed for at tale med endnu flere unge fritidsjobbere om deres rettigheder.
Det er vigtigt, fordi en god start på arbejdslivet kan gøre de unge mere klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse og få et godt job. Det kan Johannes godt genkende.
”Jeg føler, jeg har lært mere ansvarlighed ved at have et arbejde. Jeg har lært mere om at have et godt sammenhold med andre og om at samarbejde,” fortæller han.
Han er i gang med 10. klasse nu, men efter sommerferien håber han at starte på uddannelsen som pædagogisk assistent på SOSU H.
Og selvom det job er meget anderledes end jobbet i Super Brugsen, har han fået kompetencer, der kan hjælpe ham videre.
”Jeg snakker med en masse kunder, og det har hjulpet mig en del til at reagere på den rigtige måde. Nogle gange er der vrede kunder, og det har jeg talt med min chef om og føler mig godt klædt på til at håndtere.
Når jeg en dag bliver pædagog, vil det være en stor hjælp at have stået i de situationer,” siger han.
MobilePay-kultur
Johannes er en del af mindretallet ved at have et fritidsjob i København. Her er det kun omkring hver fjerde 13-17-årige, der arbejder.
Og han kan da også godt se fra sit eget liv, at arbejde ikke fylder mest blandt hovedstadens teenagere.
”Der er ikke ret mange i min vennekreds, der har arbejde. Jeg tror, de synes det er for besværligt at skulle søge og holde styr på det. Og så får de penge af deres forældre i stedet,” siger Johannes.
Det er et eksempel på det, FH-formand Morten Skov Christiansen kalder for ’MobilePay-kulturen’.
At forældre står klar med en overførsel, når den unge skal have nyt tøj eller en ny telefon. Formentlig i bedste mening, men med det resultat, at den unge ikke får den gode læring fra et fritidsjob, unge som Johannes får.
”Jeg var vildt glad for at få det her arbejde. Det er virkelig fedt at tjene mine egne penge. Lige nu er jeg i gang med at spare sammen til et par sko, jeg gerne vil have,” fortæller han.