
Formueskat: Ny forskningsbaseret viden og norske erfaringer – mød Grabriel Zucman og Knut Røed
FH inviterer til en online teknisk briefing mandag 9. marts om formueskat. Førende forskere gennemgår de norske erfaringer og den internationale evidens.

FH inviterer til en online teknisk briefing mandag 9. marts om formueskat. Førende forskere gennemgår de norske erfaringer og den internationale evidens.

Forskningen viser, at de økonomiske effekter af en moderat formueskat er langt mere beskedne end ofte påstået, og erfaringerne fra Norge dokumenterer hverken investeringskollaps eller masseflugt. Debatten bliver kun oplyst, hvis vi holder os til evidensen.

Der vil altid være politisk uenighed om skatter. Men debatten bør handle om hele regnestykket – også hvad den stigende ulighed koster både i form af tabt velstand og en svækket sammenhængskraft, der truer demokratiet.

Danmarksdemokraterne vil sænke selskabsskatten til 15 procent. Det er dyr symbolpolitik, som risikerer at svække velfærden og sammenhængskraften – med andre ord ender regningen hos lønmodtagerne.

Regeringen, SF og Enhedslisten har besluttet, at lærlinge inkluderes i gruppen af modtagere af fødevarecheck

Danmark har råd til både oprustning og værdig tilbagetrækning. Alligevel har regeringen ikke valgt at prioritere en mere retfærdig tilbagetrækning og investeringer i velfærden, så kvaliteten kan følge med, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

En ny befolkningsmåling viser, at mange danskere er bekymrede over den stigende ulighed og mener, at skattesystemet i højere grad bør bidrage til at mindske forskellene.

Mens de største formuer i Danmark er vokset markant, oplever mange lønmodtagere og familier et stigende økonomisk pres. FH foreslår derfor en formueskat på 0,3 procent af formuer over 20 mio. kr., så uligheden mindskes, og skatten på arbejde kan sænkes.

Uligheden fryser samfundet fast, mens mange kæmper med hverdagsøkonomien. En formueskat på de største formuer er en nødvendig isbryder, der kan finansiere lettelser for dem, der har mindst.

Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden være steget de seneste tre år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men forskellene på hvilke grupper af befolkningen der kan omsætte formuer til økonomisk råderum her og nu vokser.