Regnskabssæsonen er i gang, og det er næppe gået nogens næse forbi, at 2022 har været et meget profitabelt år for energisektoren og ikke mindst mellemhandlerne.
I et år, som stod i krigens tegn, hentede en række virksomheder ekstraordinært store profitter hjem, mens helt almindelige mennesker måtte betale prisen, når rudekuverten landede i postkassen.
Skrevet af
- Pia Olsen Dyhr (formand for SF),
- Morten Messerschmidt (formand for DF) og
- Lizette Risgaard (Formand for FH)
Hele dette årti har indtil videre været ekstraordinært og krævet ekstraordinære beslutninger. Men når det kommer til de ubalancer, der har været på energimarkederne, har regeringen været ekstraordinært passiv.
EU var allerede på banen med en plan i efteråret sidste år, som indeholdt konkrete redskaber til at beskatte den overnormale profit i energisektoren.
Mangel på handlekraft og politisk mod
Men Danmark har valgt en minimumsimplementering, som i praksis betyder, at overskud i 2022 ikke beskattes, og at mellemhandlere går helt fri fra at bidrage.
Det til trods for, at de seneste ugers historier efterlader et billede af en energisektor med skyhøje profitter og bonusser. Mange andre lande i EU er desuden gået længere, end EU-direktivet foreskriver.
Egentlig kommer det bag på os, at regeringen udviser denne mangel på handlekraft.
Partierne gik til valg på inflationshjælp, og da den forhenværende klimaminister skulle forhandle EU’s handleplan, tog han til Bruxelles med et bredt politisk mandat fra Folketinget om netop at indføre et solidaritetsbidrag for mellemhandlere.
I det lys forekommer det mystisk, at regeringen nu gemmer sig bag en forklaring om, at det teknisk ikke har været muligt at lave en beskatningsmodel for mellemhandlere. Det virker ærligt talt mest som en dårlig undskyldning og manglende politisk mod.
Vi anerkender, at det såkaldte indtægtsloft for elsektoren kan være svært at udbrede til mellemhandlere, fordi denne skat er tæt forbundet med elprisen og kundens konkrete forbrug. Men det skal jo ikke betyde, at man så bare sætter sig på hænderne.
I stedet kunne man udbrede solidaritetsbidraget til virksomheder, hvor hovedparten af omsætningen kommer fra handel med energi. Det er et simpelt kriterium, som også er lagt til grund for det solidaritetsbidrag, der er målrettet olie-, kul-, og gasindustrien.
Drop stædigheden: Regningen skal fordeles rimeligt
I lighed med mange af tiltagene under Corona-nedlukningen, kunne man basere selvangivelsen på tro- og love-erklæringer. De pågældende mellemhandlere eller deres revisor ved nok godt, om de er i målgruppen eller ej.
Ansvarlig krisehåndtering handler ikke alene om at foretage svære prioriteringer, men også om at fordele regningen rimeligt. Derfor virker det fuldstændig skævt, at man ikke ønsker at lade dem, der har tjent stort under krigen, bidrage lidt ekstra.
Der er masser af akutte udfordringer, som kræver finansiering ved finansloven for såvel indeværende som næste år.
Vores opfordring til regeringen er derfor: Drop stædigheden og indfør et solidaritetsbidrag for mellemhandlere og overskud fra 2022. Mellemhandlerne har tydeligvis overskud til det, og der er masser af gode formål at bruge pengene på.
Indlægget er bragt på jp.dk 18.04.23
