Der har længe været klare indikationer på, at energisektoren har været meget begunstiget af de stigende priser, der er fulgt i kølvandet på krigen i Ukraine. I en global krisetid er overskuddene skudt i vejret, mens kunderne bogstaveligt talt har betalt prisen.
For nylig kom det sågar frem, at der er overskud nok til at udbetale bonusser på flercifrede millionbeløb. Et enormt højt tal, og hvis det er sandt, så er det endnu et symptom på, at energisektoren har haft en meget høj indtjening i en tid, hvor mange andre har været presset af inflationen.
Mange lande indførte ekstraordinære skatter på ekstraordinær indtjening allerede sidste år. Og i september vedtog EU-rådet en forordning med et solidaritetsbidrag og indtjeningsloft i energisektoren.
Den seneste tid har i det hele taget været ekstraordinær. Corona, krigen i Ukraine og inflationen har ramt nogle grupper ekstraordinært hårdt.
LÆS OGSÅ: Inflationspakke er uambitiøs – ingen vilje til at beskatte krisens enorme profitter
Omvendt har der været ekstraordinær indtjening i energisektoren. Ekstraordinære begivenheder kalder på ekstraordinære tiltag i solidaritetens navn. Der er skabt store finansielle forskydninger, hvor de involverede hverken haft skyld eller fortjeneste i det.
Europa har ikke tøvet
Energisektor tjener mere end 42 mia i alene i 2022!
I en analyse for FH har konsulenthuset HBS Economics skønnet, at den danske energisektor vil tjene på den gode side af 42 mia. kr. alene i 2022. Og det er et underkantsskøn.
I det lys er et samlet solidaritetsbidrag på knap en milliard meget beskedent.
Rundt om i Europa har man ikke tøvet. Mange lande indførte ekstraordinære skatter på ekstraordinær indtjening allerede sidste år.
Og i september vedtog EU-rådet en forordning med et solidaritetsbidrag og indtjeningsloft i energisektoren.
Desværre vil den danske implementering kun i begrænset omfang hente et provenu hjem, som kan finansiere inflationshjælp.
Det er der to primære årsager til.
For det første gælder solidaritetsbidraget kun for indkomståret 2023, og indtægtsloftet gælder kun i første halvår 2023. For det andet er de såkaldte mellemhandlere rykket helt ud af ligningen.
Mellemhandlere slipper for overhovedet at bidrage
Det betyder i praksis, at den ekstraordinære indtjening fra 2022 – hvor priserne var på sit absolut højeste – går fri af solidaritetsbidraget. Og mellemhandlere slipper for overhovedet at bidrage.
Derfor er det samlede provenu også kun omkring 1 mia. kr. I en analyse for FH har konsulenthuset HBS Economics skønnet, at den danske energisektor vil tjene på den gode side af 42 mia. kr. alene i 2022. Og det er et underkantsskøn.
I det lys er et samlet solidaritetsbidrag på knap en milliard meget beskedent.
I FH frygter vi, at folketinget forpasser muligheden for at omfordele de meget skæve effekter af inflationskrisen.
Med aftalen om et solidaritetsbidrag har man kun taget et lille skridt, og vi tror og håber derfor på, at man i forbindelse med finansloven for 2023 og 2024 kan arbejde videre med et ekstra solidaritetsbidrag for dem, der er kommet velpolstret ud af inflationskrisen.
Det handler om solidariet
Med et ekstra solidaritetsbidrag kan vi sikre finansiering til de ekstraordinære udfordringer, vi står overfor som samfund, herunder inflationshjælp og en akutpakke til velfærden. Det handler grundlæggende om solidaritet, og hvordan vi som samfund sikrer fællesskabet i en udfordrende tid.
I aftalen om inflationshjælp har parterne forpligtet sig på at undersøge mulighederne for en beskatningsmodel for mellemhandlere.
Det skal følges op med konkret politisk handling.
