Bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om et loft over indtægter fra elprroduktionen (indtægtsloftsloven) og forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovene, der implementerer EU-rådets forordning 1854/2022/EU af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Da lovforslagene om henholdsvis indtægtsloftsloven og midlertidigt solidaritetsbidrag udspringer af samme forordning, kommer her et samlet høringssvar.
FH finder det både rimeligt og nødvendigt med politisk handling i en periode præget af meget høje prisstigninger på energi.
Da prisstigningerne kun i nogle tilfælde afspejler højere produktionsomkostninger, har det betydet meget store overskud i store dele af energisektoren. Samtidig har de danske husholdninger betalt en høj pris via el- og varmeregningerne. FH anerkender derfor ønsket om at omfordele noget af overskuddet til de husholdninger, der er hårdest ramt af inflationen.
FH: Urimeligt at meget store overskud ikke beskattes
Desværre er regeringen kun i begrænset omfang lykkedes med at tilvejebringe et væsentligt provenu til inflationshjælp, fordi der med lovene foretages en minimumsimplementering af EU-forordningen.
FH finder det urimeligt overfor alle de husholdninger, der fortsat er hårdt ramt, at man ikke er gået længere for at beskatte de meget store overskud, som er tilvejebragt i hele energisektoren i 2022.
Det skyldes tre væsentlige forhold.
For det første implementeres indtægtsloftsloven med virkning i perioden 1. december 2022 til og med 30. juni 2023. De overskud i elsektoren, som er tilvejebraft i størstedelen af 2022, vil således ikke blive beskattet. Elsektoren må forventes at have overskud ud over det sædvanlige i 2022, fordi elprisen steg markant, uden at produktionsomkostningerne steg tilsvarende. FH har forståelse for, at indtægtsloftets konstruktion vil være problematisk at indføre med tilbagevirkende kraft, men det efterlader en ekstraordinær indtjening i hovedparten af 2022, som kunderne har betalt prisen for. Og som selskaberne ikke skal betale et ekstra skattebidrag af.
For det andet indføres solidaritetsbidraget for så vidt angår råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne kun med virkning for indkomståret 2023, selvom EU-forordningen lægger op til, at det indføres i 2022 og/eller 2023. Når man ikke har valgt at beskatte overskuddet i 2022, har det været begrundet i, at man ikke vil beskatte med tilbagevirkende kraft.
FH har forståelse for det ønske som et generelt princip, men i dette tilfælde er der tale om et midlertidigt indgreb, som netop er indført pga. et midlertidigt stød til priserne. Da der er tale om en ekstraordinær indtjening i en ekstraordinær situation – som har ramt husholdningerne hårdt – mener FH, at det ville være rimeligt at afvige fra grundreglen og beskatte de meget høje overskud for 2022. Det er i øvrigt det, som EU-rådet selv lægger op til i forordningen.
For det tredje er mellemhandlerne ikke omfattet af hverken solidaritetsbidraget eller indtægtsloftet, da man ikke har været i stand til at finde en model hertil. FH har forståelse for, at afgrænsningen kan være problematisk for så vidt angår indtægtsloftet, men det forekommer mærkværdigt, at man ikke kan målrette lovgivning mod de selskaber, der tilvejebringer hovedparten af deres omsætning gennem handel med fx el og gas. I lovudkastet vedr. solidaritetsbidraget beskrives det, hvordan man afgrænser råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne ved at opstille en ”betingelse, at mindst 75 pct. af den skattepligtige omsætning i indkomståret 2023 hidrører fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter”. Tilsvarende burde man også kunne afgrænse energimellemhandlere med henblik på at beskatte deres ekstraordinære overskud for 2022.
Dertil kommer, at der i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser for så vidt angår indtægtsloftet indregnes en adfærdseffekt på 50 pct. via indkomstindretning/skatteomgåelse. Den samme usikkerhed/risiko bliver rejst for så vidt angår solidaritetsbidraget men indregnes ikke. FH finder det bekymrende, hvis selskaber har mulighed for at planlægge sig ud af solidaritetsbidraget. Derfor bør der også være skærpet kontrol med de berørte sektorer i henhold til fordordningens punkt 26: ”For at undgå omgåelse af anvendelsen af loftet over markedsindtægter bør medlemsstaterne indføre effektive foranstaltninger til at sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i situationer, hvor producenterne indgår i en koncern.”. Risikoen for omgåelse bør ikke fører til, at man undlader at beskatte de sektorer, som har haft en ekstraordinær indtjening under inflationskrisen – tværtimod.
Samlet set mener FH, at lovene om henholdsvis indtægtsloft og midlertidigt solidaritetsbidrag ikke i tilstrækkelig grad bidrager til en rimelig omfordeling af de ekstraordinært store overskud, der forventes at være tilvejebragt i 2022 for hele energisektoren. En analyse foretaget af HBS-Economics skønner, at energisektoren samlet set står til en indtjening på 32 mia. kr. i 2022, hvilket er en stigning på næsten 50 pct. Dette vurderes endda som et forsigtigt skøn, der sandsynligvis undervurderer det samlede overskud. I det lys er et samlet provenu fra regeringens tiltag på under 1 mia. kr. ikke rimeligt i forhold til det overordnede formål om at kompensere alle de husholdninger, der har oplevet historiske prisstigninger.
FH er indforstået med, at der er særlige hensyn til fx nordsøaftalen og regulering af energisektoren. Men med en større politisk vilje kunne man have fundet veje til i højere grad at beskatte de store overskud fra hele energisektoren – herunder mellemhandlere – for indkomståret 2022.
FH har noteret sig, at Skatteministeriet vil fortsætte et analysearbejde om mulighederne for at tilvejebringe et solidaritetsbidrag fra mellemhandlere, og ser frem til det videre arbejde med dette.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH