EU

Så hvorfor skal Fagbevægelsens Hovedorganisation bruge tid på EU og global solidaritet?

Det skal vi fordi vi skal være din stemme i EU. Vi skal sikre at den måde vi organiserer arbejdet på i Danmark med trygge overenskomster og rimelige arbejdsvilkår ikke trues af udenlandsk arbejdskraft og multinationale selskaber. De forringer arbejdsvilkårene,

Sådan arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke lønmodtagernes rettigheder i Danmark og globalt:

EU har indflydelse på dit arbejdsliv.

Mange regler fra EU er med til at værne om vores arbejds- og ansættelsesvilkår herhjemme. Fx.direktiver der sikrer et sundt arbejdsmiljø.

Love og regler fra EU er også med til at fremme et mere solidarisk og retfærdigt Europa.

Europæisk fagbevægelse holder for tiden skarpt øje med, at forhandlingerne om Brexit ikke fører til dårligere vilkår for arbejdstagerne

Samtidig er det vigtigt at arbejde for, at europæisk lovgivning ikke udhuler den danske forhandlingsmodel.

Derfor er Fagbevægelsens hovedorganisation altid opmærksom på at sikre, at EU’s love og regler kan implementeres via de danske overenskomster.

Vi skal have udviklet fælles spilleregler og globale aftaler for multinationale selskaber. Så arbejdstagerne i alle EU lande er sikret ordentlige vilkår og rettigheder. Ved at styrke forhandlingssystemerne i andre lande, er vi med til at skabe vi et værn mod, at danske vilkår presses af udenlandsk arbejdskraft.

FH vil arbejde for, at respekten for parternes forhandlingsret skal udbredes ude i verden. Især skal EU’s medlemslande ikke konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Wolt-bud leverer varer på scooter på Gammel Køge Landevej

Endnu et skridt nærmere ordentlige forhold for platformsarbejde

Med et stort flertal godkendte Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i tirsdags aftalen om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejdere. Det er samme aftale som 25 af medlemslande gav grønt lys til den 11. marts. Endnu et vigtigt skridt mod en endelig vedtagelse af direktivforslaget er altså taget. I FH er vi tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vejen for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår.

Lønmodtagerne skal være i centrum for den grønne omstilling. Her faglært arbejdskraft i sving på Rødby Solcelleanlæg

EU-Kommissionen: Disse fem bud løser den akutte mangel på arbejdskraft!

Der er ifølge Europa-Kommissionen akut mangel på arbejdskraft i EU, især når det kommer til arbejdskraft med bestemte kvalifikationer. Derfor har Kommissionen i denne uge præsenteret en handlingsplan med fem løsningsforslag. De lyder på aktivering af underrepræsenterede grupper, investering i uddannelse, forbedring af arbejdsvilkårene i visse sektorer, fair mobilitet og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.

Murer flytter på mursten

Kommissionen: Praktikanter skal ikke stilles ringere end andre sammenlignelige ansatte!

Europa-Kommissionen foreslog i onsdags et nyt direktiv, der skal forbedre op mod 3,1 millioner praktikanters arbejdsvilkår i EU. Forslaget kommer efter et opråb fra Europa-Parlamentet i juni 2023, der opfordrede til et forbud mod ulønnede praktikophold. Et decideret forbud indgår ikke i direktivforslaget, men løn nævnes som ét af de punkter, hvor en praktikant ikke nødvendigvis skal stilles ringere.

Wolt-bud leverer varer på scooter på Gammel Køge Landevej

Kæmpe sejr til Wolt-bude: Platformsdirektiv godkendt i EU

Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I FH er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.

Ny rapport: Sådan påvirker digitalisering jobkvaliteten!

Nye teknologier rykker i stigende grad ind på de europæiske arbejdspladser, men hvordan påvirker det egentlig jobkvaliteten? En ny rapport viser, at digitaliseringen både kan medføre øget indkomstsikkerhed og færre fysiske risici, men også øget arbejdsintensitet og tab af kontrol eller job.