I dag er det kvindernes internationale kampdag, og vi er kommet langt siden dagen blev fejret første gang i Danmark i 1910.

Men det betyder ikke, at vi er i mål endnu.

Med udgangspunkt i de nyeste tal fra Eurostat, sætter vi i denne uge fokus på både den positive udvikling og de udfordringer, vi stadig står over for.

Kvinder er overrepræsenterede i omsorgs- og rengøringssektoren

Der er et tydeligt skel mellem kvinde- og mandefag på det europæiske arbejdsmarked, hvor kvinder særligt er overrepræsenterede i omsorgs- og rengøringssektoren. Det viser de nyeste tal fra 2023.

På EU-niveau var hele 92.6 pct. af pædagogmedhjælperne og undervisningsassistenterne kvinder, mens det gjaldt for 86.5 pct. af alle rengøringsassistenter. 

Til gengæld var det kun 1.4 pct. af arbejdstagerne inden for bygge- og håndværksbranchen, der var kvinder i samme periode. Mænd er dermed overrepræsenterede i disse typer af jobs, hvilket også gælder i jobtitler som maskinmekanikere, elektrikere, smede, samt lastbils- og buschauffører.

Tallene viser, at der stadig er en tydelig kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Sådan skal det ikke være, hvis du spørger os i FH. Vi skal gøre op med de stereotype forestillinger om køn fra barns ben af, og vi skal sikre at både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er mangfoldigt. 

I FH udarbejdede vi sidste år sammen med bl.a. arbejdsgiverne i DA nogle fælles anbefalinger til, hvordan vi får en bedre kønsbalance gennem kulturforandring. Du kan læse vores pressemeddelelse om anbefalingerne her: Opgør med kønsopdelte uddannelser kræver fælles indsats – Fagbevægelsens Hovedorganisation (fho.dk)

Flere kvinder rykker lige så stille ind i topposterne

Når det kommer til topposterne, ser det bedre ud.

Kvinder på topposter i EU og Danmark

8.2%

2003: EU-niveau

12.5%

2003: Danmark

33.8%

2023: EU-niveau

41.4%

2023: Danmark

I 2003 var der kun 8.2 pct. kvinder i bestyrelsesposterne på EU-niveau, mens tallet i Danmark lå på 12.5 pct. I 2023 er tallet steget til henholdsvis 33.8 og 41.4 pct.

På 20 år er antallet af kvinder i bestyrelsesposter altså steget med 25.6 procentpoint på tværs af EU’s 27 medlemslande.

Ser man på chefstillingerne, er det dog kun knapt hver fjerde chef, der er kvinde – både i EU og i Danmark. Også når det kommer til de nationale parlamenter og regeringer er det mandlige køn overrepræsenteret, hvis man ser på EU-gennemsnittet i 2023.

I lande som Belgien, Frankrig, Holland og Finland er kvinderne dog overrepræsenterede i de nuværende regeringer. I Danmark er det kun lidt over en tredjedel af ministrene der er kvinder. I Finland består hele 72.4 pct. af den finske regering af kvinder.

Der er dog ingen parlamenter, der har en overrepræsentation af kvinder. Flertallet af de folkevalgte er altså mænd. Antallet af kvinder i de nationale parlamenter og regeringer har dog generelt været stigende de sidste årtier.

Hverken EU eller Danmark er i mål med ligeløn

Vi har ikke blot et kønsopdelt arbejdsmarked, men også et arbejdsmarked, hvor mænd tjener mere end kvinder. Baseret på mænds gennemsnitlige timeløn, tjener de mandlige arbejdstagere i EU 12.7 pct. mere end de kvindelige.

I Danmark er tallet højere.

Her er der en lønforskel på 13.9 pct. Siden 2010 har Danmark faktisk kun ligget bedre placeret end EU-gennemsnittet ét enkelt år i 2015.

Sidste år vedtog Europa-Parlamentet og Rådet dog et direktiv om løntransparens, som vi i FH håber kan bringe både Danmark og de andre medlemslande tættere på ligeløn mellem mænd og kvinder.