Valg af uddannelse skal være styret af interesser og kompetencer – ikke køn

Når vi skal bruge en VVS’er derhjemme, vil der komme en mand hjem til os, og når vi besøger vores ældre på plejehjemmet, vil vi hilse på en kvindelig SOSU-assistent.

Sådan vil det i mange tilfælde være – og i mange tilfælde vil det nok også være det, vi forventer at møde.

For selvom ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet har bevæget sig i den rigtige retning i flere årtier, så er der et sted, hvor vi endnu ikke er lykkedes med at vende nogle meget fastgroede kønsstereotyper – nemlig når det kommer til uddannelses- og karrierevalg.

Som det er i dag, er der på mange uddannelser en meget stor kønsopdeling – og den opdeling smitter af på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at få gjort op med.

Kønsopdeling er dårligt for både den enkelte og samfundet

Den skæve kønsbalance skaber nemlig en risiko for, at unge alene af kønsmæssige årsager afholder sig fra at søge bestemte uddannelser og jobs.

Vi ved fra en analyse, som Epinion gennemførte sidste år, at 6 ud af 10 unge opfatter nogle uddannelser som enten feminine eller maskuline, mens godt 4 ud af 10 unge mænd svarer, at det har betydning for deres uddannelsesvalg. Til sammenligning gælder det hver fjerde kvinde.

Det er et stort problem, fordi det resulterer i, at der går talent til spilde, når unge ikke vælger ud fra reelle interesser. Samtidig mister arbejdsmarkedet potentielt kompetent arbejdskraft, der har passion for deres fag.

Derudover skaber det udfordringer med trivsel, arbejdsmiljø og frafald både på uddannelserne og arbejdspladserne, når ét køn er stærkt overrepræsenteret.

Endeligt betyder det også, at vi får svært ved at skaffe arbejdskraft nok, når ikke man kan rekruttere bredt. Der er allerede i dag en stor mangel på arbejdskraft i mange af de mest kønsdominerede fag – og forventningen er, at problemet kun vil vokse sig større i fremtiden.

Den helt store udfordring ved den store kønsubalance er, at den i sidste ende handler om kultur og normer, som vi ved, er utroligt svære at rykke ved, og som kræver en bred og mangesidig indsats at gøre noget ved.

Derfor indgik vi – arbejdsmarkedets parter – sidste år et partnerskab for at finde løsninger, der kunne være med til at bryde de kønsopdelte uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked.

Nyt fokus og nye fortællinger skal skabe opbrud med kønsnormerne

Vi skal sætte ind tre steder – i børnelivet, på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladserne.

Som det første er der behov for et fokus på mangfoldighed gennem hele børnelivet. Det gælder de institutioner, som børn og unge bruger meget tid i, men også i fritidslivet.

Det handler bl.a. om, at de voksne, som møder børnene i deres dagligdag, bliver klædt ordentlig på til at møde børn åbent og fordomsfrit, så der skabes en inkluderende og fordomsfri kultur fra barnsben.

Men det handler også om at skabe en mere praktiskorienteret grundskole, hvor børn og unge i en tidlig alder bliver præsenteret for – og kan få interesse for – alle typer af fag, så de senere i livet forhåbentlig i højere grad vælger uddannelse efter interesse og talent fremfor køn.

Som det næste skal vi gentænke uddannelsesinstitutionerne, så de henvender sig til alle. Det handler om at gentænke kommunikationen og studievejledningen, så man undgår ubevidste kønsbias, og om at gøre brug af stærke rollemodeller, der kan hjælpe med at ændre de unges opfattelse af mulighederne og indholdet i en bestemt uddannelse.

Samtidig skal der i højere grad fokuseres på trivsel og gode uddannelsesmiljøer for alle unge, herunder hvordan man håndterer og forebygger kønskrænkede adfærd.

Sidst, men ikke mindst, skal vi også arbejde med mere åbne og inkluderende arbejdspladser. Heri ligger at man skal indtænke kønsdiversitet i rekrutteringen.

Men det handler også om at få udbredt en endnu mere fordomsfri og inkluderende arbejdspladskultur, end vi har i dag.

Samtidig skal der være et større fokus på at få skabt nogle stærke fællesskaber på arbejdspladsen, hvor minoritetskønnet føler sig lige så meget som en del af fællesskabet som de øvrigt ansatte.

Der er ikke én institution, én organisation eller én part, som kan løfte opgaven alene. Der er også brug for, at de unge selv løfter med.

Det samme gælder uddannelsesledere, uddannelsesvejledere, forældre, politikere og organisationer.

Derfor opfordrer vi nu alle til at tage del i en bevægelse og være med til at skabe forandring; for kun ved en fælles indsats kan vi sammen skabe mere åbne og mangfoldige uddannelser – og i sidste ende et mindre kønsopdelt arbejdsmarked til gavn for samfundet og de næste generationer.

Disse anbefalinger overleverer vi tirsdag formiddag til ligestillingsminister, Marie Bjerre (V) på vores konference om det kønsopdelte uddannelsesvalg og -arbejdsmarked.