Pædagoger og socialpædagoger indtager en trist førsteplads, når det gælder stressrelaterede erhvervssygdomme i Danmark.
Fakta
Lønmodtagere i alderen 60-65 år bliver 40 procent oftere ramt af stress end lønmodtagere mellem 30 og 39 år.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på anmeldelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i perioden 2010-2023, viser, at netop disse faggrupper oftere end alle andre bliver syge med stress som følge af deres arbejde.
Tallene understreger et alvorligt problem i dele af velfærdsarbejdet – og rejser samtidig spørgsmål om arbejdsvilkår, normeringer og det psykiske arbejdsmiljø i de professioner, der hver dag har ansvaret for nogle af samfundets mest sårbare borgere.
Forskellene er markante og placerer pædagogiske fag langt over gennemsnittet for det danske arbejdsmarked. Det gælder både sammenlignet med andre offentlige fag og med privatansatte grupper.
Fakta: Markant højere stressniveau end andre faggrupper
Ifølge AE-analysen var det i 2023:
- 6,2 ud af 1000 socialpædagoger, der havde en anmeldt stressrelateret erhvervssygdom
- 4,5 ud af 1000 børne- og ungdomspædagoger
Til sammenligning var tallet:
- 1,2 ud af 1000 blandt journalister og kommunikatører
- 0,7 ud af 1000 blandt metalarbejdere
Stressrelaterede erhvervssygdomme er ikke noget, der opstår fra den ene dag til den anden. Tværtimod peger analysen på, at der ofte er tale om et langvarigt pres, hvor belastninger over tid sætter sig i både krop og psyke.
Det understreges af, at risikoen for at få anerkendt stress som erhvervssygdom stiger med alderen. Lønmodtagere i alderen 60-65 år bliver ifølge analysen 40 procent oftere ramt end lønmodtagere mellem 30 og 39 år.
Høje følelsesmæssige krav og konstant tidspres
For BUPL er tallene et klart signal om, at arbejdsvilkårene i pædagogfagene er under alvorligt pres. Johnny Gaardsdal, faglig sekretær med ansvar for arbejdsmiljø, peger i en pressemeddelelse på bupl.dk på, at arbejdet som pædagog adskiller sig fra mange andre fag ved at være præget af både høje følelsesmæssige krav og et vedvarende tidspres:
“Pædagogers job er præget af høje følelsesmæssige krav og tidspres … Det giver en høj grad af moralsk stress i arbejdet, og det slider i længden på krop og sind.”
Pædagoger arbejder hver dag med relationer, omsorg, udvikling og trivsel – ofte for børn og unge i udsatte positioner. Samtidig skal opgaverne løses inden for stramme rammer, hvor der sjældent er tid til forberedelse, refleksion eller faglig fordybelse.
Et centralt begreb i forståelsen af pædagogers stress er “moralsk stress”. Det opstår, når medarbejdere ved, hvad der fagligt set er det rigtige at gøre, men mangler tid, ressourcer eller kolleger til at gøre det.
Når pædagoger igen og igen må gå på kompromis med deres faglighed – for eksempel fordi normeringerne er for lave, eller fordi antallet af børn med særlige behov stiger – opstår der et konstant indre pres. Over tid kan det føre til stress, udbrændthed og sygemeldinger.
Pædagogernes egne vurderinger: Arbejdsmiljøet halter
BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2025 tegner et billede, der understøtter AE-analysens konklusioner. Her svarer knap halvdelen af landets pædagoger, at de ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø.
I nogle kommuner er situationen endnu mere alvorlig. Her vurderer flertallet af pædagogerne, at arbejdsmiljøet er så dårligt, at det påvirker både trivsel og kvaliteten i arbejdet.
Omkring hver femte pædagog vurderer ligefrem deres psykiske arbejdsmiljø som decideret dårligt.
I pædagogernes egne beskrivelser peges der især på én udvikling: Opgaverne bliver flere og mere komplekse, uden at ressourcerne følger med.
Flere børn med særlige behov kræver mere tid, mere faglighed og mere koordinering. Når normeringerne ikke justeres tilsvarende, bliver belastningen lagt direkte over på medarbejderne.
Det høje stressniveau blandt pædagoger og socialpædagoger er ifølge BUPL ikke kun et problem for den enkelte medarbejder. Det har også konsekvenser for kvaliteten i daginstitutioner, tilbud til udsatte børn og unge – og for rekruttering og fastholdelse i fagene.
Når erfarne medarbejdere forlader faget tidligere end planlagt, eller når sygefraværet stiger, bliver presset på de tilbageværende kolleger endnu større. Dermed risikerer stress at blive en selvforstærkende spiral.
Ifølge både analysen og BUPL er der tale om et strukturelt problem, der ikke kan løses med individuelle stresskurser eller korte indsatser. BUPL peger i stedet på behovet for:
- Bedre normeringer
- Mere tid til faglighed, refleksion og forberedelse
- Et styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø
- Politiske prioriteringer
Kilder: bupl.dk og ae.dk
