Vi ved, at mange seniorer gerne vil bidrage længere – hvis vi fjerner de unødvendige barrierer, der spænder ben for deres mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet.
FH udspil om pension: Fair, trygt og ansvarligt
Når vi giver seniorer større fleksibilitet og bedre økonomiske incitamenter, skaber vi et stærkere fællesskab, hvor alle kan bidrage – og samtidig nyde deres alderdom på deres egne præmisser.
Vi kan se, at det kan lade sig gøre.
Fra i år bliver folkepensionister ikke længere modregnet, når de tjener penge på arbejde. Og det har resulteret i, at rekordmange pensionister er i arbejde.
Det skal vi lære af. For modregningen var bare én af forhindringerne, og vi må ikke stoppe der.F
Strafafgift på 40%
For eksempel bliver seniorer stadig straffet med en strafafgift på 40 procent, når de indbetaler til deres aldersopsparing, mens de er på delpension.
Det er stadig umuligt at sætte sin ratepension på pause, hvis man fortryder sin pensionering og gerne vil vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Og det er stadig unødigt svært at gå ned i tid for seniorer i slutningen af arbejdslivet, da perioden for at få udbetalt sin arbejdsmarkedspension før folkepensionsalderen er blevet forkortet.
I en tid, hvor vi skal træffe mange svære beslutninger og bede lønmodtagerne om at yde endnu mere for at fremtidssikre den danske økonomi, så er det her regelændringer lavthængende frugter, der kan bane vejen for mere arbejde fra de seniorer, der både kan og vil fortsætte.
Men som i dag gør det økonomisk mindre attraktivt for dem at fortsætte.
Pluk lavthængende frugter først
Vi skylder både de seniorer og alle andre lønmodtagere at plukke de lavthængende frugter først.
Jeg har sammen med Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P – Forsikring og Pension, skrevet om delpension her.