Én dum bemærkning, og så er det ud.
Helt så firkantet skal det nok alligevel ikke være, men den 23-årige tømrerelev Caroline Ullits Dreholt er ved at have mistet tålmodigheden og efterlyser handling: Det er på tide at tage seksuel chikane på erhvervsskolerne langt mere alvorligt.
Den unge tømrerelev kommer med opråbet, efter en ny analyse fra Institut fra Menneskerettigheder viser, at hver femte kvinde har oplevet seksuel chikane på en uddannelse indenfor teknologi, byggeri og transport.
For de unge er det allerværst: Her fortæller 42 procent af dem, der er 17 år eller derunder, at de har oplevet seksuel chikane.
Og det er både “skræmmende og foruroligende”, at unge piger, der søger ind i byggeriet, ikke kan tage en uddannelse uden, at der skal kommenteres på køn eller seksualitet, siger Caroline Ullits Dreholt.
– Det betyder, at man til sidst begynder at tvivle på, om man er god nok og overhovedet burde være her. Det fylder i ens hoved, når det udelukkende burde handle om faglighed på ens uddannelse, og det er ærgerligt, siger Caroline Ullits Dreholt.
Og det sker på trods af, at branchen både ønsker flere kvinder i byggeriet, og at seksuel chikane har været ekstra meget i fokus de seneste år.
– Det er vildt, at vi ikke er kommet længere i processen. Jeg er fuldstændig uforstående overfor, at det fortsætter med at være et problem.
Kække stikpiller
Tallene fra erhvervsskolerne kommer kort efter, at Fagbladet 3F’s historie om den 17-årige tømrerlærling ”Sofie”, der oplevede, at blive kaldt “kælling” og “sæk” på sin læreplads, har vakt stor debat.
Det er netop sådanne historier, som Caroline Ullits Dreholt hører i det netværk af kvindelige elever, som hun er en del af på sin skole i Randers.
Netværket “Women And Tools” på erhvervsskolen Tradium er skabt på initiativ af en lærer, der gerne ville sætte de få kvindelige elever, der kan være i en klasse, i kontakt med hinanden.
Her holder de kvindelige elever netværksaftener for at have nogen at spejle sig i. Og her kan kommentarer fra mandlige kollegaer også komme på bordet.
Caroline Ullits Dreholt har ikke hørt om grove eller meget seksuelle krænkelser blandt sine medstuderende, men det er også de mindre kommentarer, der sætter sig:
– Det kan være alt fra kække stikpiller til ikke at blive inviteret med til klassefest, fordi man ikke er en af drengene, siger hun.
Lærer hører ikke, hvad der bliver sagt i frikvarteret
Og lærerne aner ikke, at det foregår.
– De tager det måske som en selvfølge, at man taler ordentligt til hinanden. Men de hører ikke, hvad der bliver sagt i frikvartererne eller efter skoletid, siger hun.
Caroline Ullits Dreholt efterlyser derfor, at skolerne i større grad forpligter sig til at lave samværspolitikker og udvise nultolerance over for chikanerende opførsel. De bør også have konsulenter til at sætte fokus på problemet.
– Vi er alle sammen trætte af at snakke om det, men den eneste måde at få bugt med det, er, at der er konsekvenser.
Helt uden for skiven
At det kan gøres meget bedre er Ole Heinager, formand for lederforeningen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, enig i.
– Tallene er helt uden for skiven, men desværre er jeg ikke overrasket, siger han.
Dels fordi, erhvervsskoleelever også afspejler den øvrige danske ungdom. Dels fordi der kan være afsmitning fra nogle brancher, hvor man traditionelt har en hård tone, fx i byggeriet.
Tømrermester efter sexchikane-sag: Vi skal aldrig have en pige som lærling igen
Håndværker-jargonen mod en ung, kvindelig lærling var for grov og chikanerende, afgør Tvistighedsnævnet. Tømrermesteren mener, at den afgørelse vil gøre det umuligt at ansætte kvinder i branchen.
LÆS OGSÅ: Vi skal aldrig have en pige som lærling igen (Fagbladet3f)
Udover at være formand for landets erhvervsskoleledere, er Ole Heinager selv direktør på erhvervsskolen Next i København.
Her har man iværksat flere tiltag for at imødekomme problemet. Der har været besøg fra Sex og Samfund, besøg fra ambassadører fra projektet Boss Ladies, der vil fremme kvinder i byggeriet, og skolen har uddannet vejledere til at være opmærksom på seksuel chikane.
– Men erhvervsskolerne er mangfoldige, og hvad vi synes er rigtigt at gøre på en storby-skole, er ikke nødvendigvis det samme, som man synes er vigtigt på en mindre skole på landet, hvor alle kender hinanden, siger han.
Ole Heinager efterlyser derfor, at politikerne bliver enige om nogle krav til alle skoler.
Seksuel chikane kunne eksempelvis blive en del af en lovpligtig seksualundervisning på erhvervsskolerne, påpeger han. På gymnasier er seksualundervisning i dag et krav.
Han er dog noget tøvende over for nultolerance og forslaget om at sende elever hjem, hvis en bemærkning har været lidt for kæk, siger han.
– Oftest er tingene ikke sagt, fordi folk ønsker at gøre nogen ondt, men fordi de simpelthen ikke tænker sig om, siger Ole Heinager.
Artiklen er bragt på Fagbladet3f.dk 25.01.23 og er skrevet af Susanne Junker
