Europa-Parlamentets forskningsafdeling har for nylig udgivet rapporten ”De sociale konsekvenser ved offentlige udbud – kan EU gøre mere?”. Den viser bl.a., at de fleste medlemslande i dag tildeler 60-80% af deres offentlige udbud på basis af laveste pris alene. Det betyder, at der i mange offentlige indkøb ikke tages hensyn til kvalitet eller sociale- og miljømæssige hensyn.
Forfatterne bag rapporten mener, at årsagen til at mange offentlige udbud baseres på laveste pris alene er, at der er så stor juridisk usikkerhed om brugen af de sociale bestemmelser i udbudsdirektivet, at mange offentlige myndigheder frygter eventuelle konsekvenser ved at bruge sociale klausuler i deres udbud.
Derfor vælger mange slet ikke at gøre det.
Læs rapport
Hvis Kommissionen skulle vælge at genåbne udbudsdirektivet, foreslår forfatterne flere initiativer, der kan fremme brugen af sociale bestemmelser i offentlige udbud.
I rapporten bliver Kommissionen opfordret til at styrke den juridiske ramme for brugen af sociale bestemmelser ved offentlige indkøb.
Forfatterne understreger dog også, at en bedre juridisk ramme ikke kan stå alene. Der skal indsamles data om brugen af sociale bestemmelser, og der er behov for en klar definition af de sociale målsætninger både på EU-plan, samt nationalt-, regionalt- og lokalt.
Derudover mener forfatterne, at der er behov for et bedre samarbejde mellem EU-institutioner, medlemslande, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og eksperter, hvis brugen af sociale klausuler skal styrkes.
Mangel på kompetencer og ressurser
Der er i dag ikke kompetencer eller ressourcer i de offentlige myndigheder, til både at kunne være eksperter på de økonomiske-, sociale-, og miljømæssige aspekter af et udbud.
Hvis Kommissionen skulle vælge at genåbne udbudsdirektivet, foreslår forfatterne flere initiativer, der kan fremme brugen af sociale bestemmelser i offentlige udbud. De opfordrer f.eks. til, at der sikres en bedre overensstemmelse med andre EU-initiativer, f.eks. reglerne om statsstøtte.
Desuden foreslår de, at man i et revideret udbudsdirektiv begrænser brugen af laveste pris som basis alene for offentlige udbud til kun at gælde specifikke sektorer eller særlige typer af offentlige indkøb.
