Alt for mange lever og arbejder under kummerlige vilkår i Europa. Selvom Danmark er undtaget fra EU’s regler på området, ser vi lignende tendenser herhjemme. Nye undersøgelser viser, at de nuværende regler øger risikoen for, at arbejdsgivere udnytter de arbejdstagere, der har fået udstedt en kombineret opholds- og arbejdstilladelse.
Den 25. oktober holdt Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) høring om de sociale konsekvenser af offentlige udbud, herunder underentrepriser, samt om mulige løsninger på EU-plan.
Formanden for EMPL påpegede, at der i dag er en tendens til, at hovedleverandører af et udbud undgår sociale forpligtelser i deres kontrakter ved at hyre underleverandører. I udbudsdirektivet er der nemlig intet krav om, at eventuelle sociale forpligtelser videreføres til underleverandørerne.
Høringen tog udgangspunkt i en rapport, der undersøger de sociale konsekvenser af offentlige udbud, og som diskuterer og kommer med bud på løsninger til, hvordan EU kan gøre mere for, at de offentlige indkøb i fremtiden bliver en motor for sociale-, arbejdsmarkeds- og miljømæssige mål.
Juridisk usikkerhed om de sociale bestemmelser fører til udbud baseret på pris alene
En af de mest fremhævede problemstillinger i både rapporten og ved høringen er, at der er juridisk usikkerhed om de sociale bestemmelser i udbudsdirektivet.
Derfor ender mange offentlige myndigheder og institutioner ofte med at vælge den nemmeste og sikreste udvej – nemlig at kontrakterne udbydes på basis af laveste pris alene.
Det betyder, at hverken kvalitet eller sociale-, arbejdsmarkeds- og miljømæssige overvejelser indgår som faktor i, hvem der vinder udbuddet.
Rapporten opfordrer Kommissionen til at afklare de juridiske rammer for de sociale bestemmelser i direktivet, så det fremover bliver nemt og sikkert at basere de offentlige udbud på sociale klausuler.
- Du kan læse rapporten om de sociale konsekvenser af offentlige udbud her: The social impact of public procurement. Can the EU do more? (europa.eu)
Spænder EU-retten ben for fremme af sociale betingelser i offentlige udbud?
Til høringen var også fem talere, herunder Karsten Skjellerup fra Københavns Kommunes kontor for socialt ansvarlige indkøb.
I Københavns Kommune er der indført arbejds- og uddannelsesklausuler, og krav til hvad der er ansvarlige leverandørkæder ifm. udbud. Han påpegede, at sociale klausuler kun får betydning, hvis der føres kontrol med de sociale forpligtelser og overtrædelser sanktioneres.
Formanden for EMPL tilføjede under høringen, at hvis disse klausuler, krav og kontrolbesøg er i overensstemmelse med EU-retten, kan det få stor betydning for den sociale dimension af udbud.
Om det er i overensstemmelse med EU-retten, er en generel problemstilling ift. at fremme sociale krav i offentlige udbud. Seniorforsker ved WSI, henviste ved høringen til en dom fra EU-domstolen i 2008, der understregede, at det ikke var i overensstemmelse med EU-retten, hvis tyske offentlige udbud stillede krav om, at leverandørerne skulle leve op til gældende lokale overenskomster.
Ifølge EU-domstolen måtte der kun henvises til universelt gældende kollektive overenskomster, hvilket ikke er særligt udbredt i Tyskland.
Selvom tyske delstater fra 2019 igen er begyndt at stille krav om, at udbud kun tildeles virksomheder, der efterlever gældende overenskomster, er der stadig en juridisk usikkerhed og uenighed om, hvorvidt det er i overensstemmelse med EU-retten.
I FH går vi ind for, at det nuværende udbudsdirektiv bør revideres, så det fremover fremmer kollektive overenskomster.
