Årets slutning bruges ofte til at gøre status. Det gør man også ude i kommunerne, hvor man hvert år opgør, om man har brugt færre eller flere penge på velfærden til børn og ældre, end der var afsat i budgetterne.
I ni år har den årlige opgørelse vist, at kommunerne bruger mindre på velfærd, end de havde besluttet sig for at bruge. Og det er ikke småpenge, der er tale om. Kommunerne har haft et mindreforbrug på over 24 mia. kr. over den 9-årige periode.
Ingen er tjent med, at borgerne hvert år ikke får den velfærd, der er råd til, fordi budgetloven ikke er indrettet godt nok.
Lizette Risgaard
Det er penge, der kunne være brugt på flere hænder til vores børn i landets vuggestuer og børnehaver. Penge til at sikre flere lærere i folkeskolen. Og penge, som kunne have sikret vores ældre bedre pleje. Det er ikke i orden!
Risiko for straf giver mindre velfærd
Det store underforbrug skyldes, at kommunerne er underlagt et stramt styringssystem i budgetloven, hvor selv en lille budgetoverskridelse udløser en stor straf.
Så selvom kommunerne oplever et stort udgiftspres pga. flere ældre og børn kombineret med stramme budgetter, bruger kommunerne af frygt for sanktionerne, mindre på velfærden, end der oprindeligt er lagt ind i budgetterne.
I FH har vi længe påpeget problemet og foreslået, at kommuner, regioner og staten skal have mulighed for at lægge flerårige budgetter med mulighed for at overføre midler mellem årene. Det vil også løse det problem, som kommunerne står over for lige nu.
Underforbrug i 2020 kan ikke bruges i 2021
Alt tyder nemlig på, at kommunerne ender med et meget stort underforbrug i år. Kommunerne skønner selv, at underforbruget for 2020 kommer til at ligge på 3 – 5 mia. kr., når man ser bort fra de ekstraordinære udgifter til coronatiltag.
I år stammer underforbruget dog ikke alene fra budgetloven og frygten for at blive underlagt en sanktion. Det store underforbrug skyldes ifølge kommunerne selv især coronakrisen, som har udskudt mange opgaver og udgifter, som vil ramme de kommunale budgetter i 2021.
Her kommer vi så til sagens kerne. For som følge af budgetloven har kommunerne ikke lov til at tage de uforbrugte midler med over til næste budgetår og bruge dem på de uløste opgaver. Det er ikke holdbart.
Brug for fleksibilitet
I den netop indgåede aftale mellem regeringen og KL om coronakompensation har regeringen udtrykt forståelse for, at udskudte opgaver gennemføres i 2021.
Men det udestår fortsat, hvordan det skal håndteres i praksis, da udgiftslofterne i 2021 ikke korrigeres tilsvarende.
Situationen viser, at den nuværende budgetlov ikke fungerer hensigtsmæssigt.
FH vil derfor igen kraftigt opfordre til, at det brede politiske flertal, der står bag budgetloven griber chancen og sikrer mere fleksibilitet, når budgetloven skal revideres i det nye år. Erfaringerne fra i år og tidligere år viser, at der brug for handling.
Vi har sagt det før, og vi siger det igen. Ingen er tjent med, at borgerne hvert år ikke får den velfærd, der er råd til, fordi budgetloven ikke er indrettet godt nok. Så kom nu kære politikere!
