Når du sidder i din bil og kører forbi noget vejarbejde, er det meget usandsynligt, at du ser en kvinde i førerhuset på gravkoen eller kranen.
Det skyldes ganske enkelt, at den første kvindelige maskinfører blev færdiguddannet i 2017. Indtil da var det forbeholdt mænd at sidde i førersædet på de store maskiner.
Men det er ikke kun ved vejarbejde eller på byggepladsen, du sjældent ser en kvinde ved styrpinden.
Hvis du går ind på direktørkontoret hos et af selskaberne i det danske C25 Indeks, vil du også – med stor sandsynlighed – finde en mand bag skrivebordet. For selv om vi nu kan skrive 2020, så er det kun ét af selskaberne, der har en kvinde som administrerende direktør.
Overblik: Arrangementer
At vores arbejdsmarked er så kønsopdelt, er et stort problem. Både for den enkelte, der får begrænset sine muligheder, men også for arbejdsmarkedet og for ligestillingen i vores samfund.
Derfor har 30 faglige organisationer i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag rakt hånden ud og inviteret beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, offentlige og private arbejdsgivere, politikere og eksperter til en debat om, hvordan vi sikrer et mere kønsblandet og mangfoldigt arbejdsmarked i Danmark.
Den kønsopdeling vi ser i uddannelsessystemet på tværs af sektorer, brancher og fag er en af 2020’ernes største ligestillingsudfordringer
Majbrit Berlau, Næstformand FH
Det kønsopdelte arbejdsmarked
Hvis vi ser på det danske arbejdsmarked, så viser en rapport fra VIVE, at kun omkring en fjerdedel af de ansatte i den private sektor er kvinder, mens kun lige omkring en femtedel af de ansatte i den kommunale sektor er mænd.
Det er svært at forestille sig, at det skulle være tilfældigt, at de to køn tiltrækkes af de to sektorer i så forskellig grad.
En af de vigtigste forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked er det kønsopdelte uddannelsesvalg. Nogle uddannelser domineres næsten helt af enten mænd eller kvinder.
Det gælder for eksempel på elektriker- og mekanikeruddannelserne, hvor kun 2-4 procent af eleverne er kvinder. Samtidig er det kun omkring 7 procent af de optagne på sygeplejerskeuddannelsen, der er mænd.
Der findes i dag en række gode initiativer rettet mod udvalgte brancher, for eksempel inden for naturvidenskab-, teknologi-, ingeniør- og matematikfagene og byggeriet, der skal tiltrække flere kvinder til fagene.
Men der er behov for en langt mere omfattende indsats, hvis vi for alvor skal vinke farvel til det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg.
Store gevinster ved et mangfoldigt arbejdsmarked
Det er ikke en let opgave, vi står overfor, men der er store gevinster at hente ved et mere mangfoldigt arbejdsmarked. Vi ved, at fire ud af fem danskere foretrækker at arbejde i kønsblandede teams, og at større diversitet giver højere tilfredshed blandt medarbejderne.
En mere lige fordeling af kønnene på tværs af fag, brancher og sektorer samt bedre mulighed for at skifte spor senere i livet vil bidrage til at løse problemerne med arbejdskraftmangel og skævt fordelt ledighed i de traditionelle mande- og kvindefag.
Der er behov for en handlingsplan, der sikrer, at fremtidens arbejdsmarked bliver åbent og mangfoldigt
Majbrit Berlau, Næstformand FH
Problemer, som allerede nu viser sig i både den private og offentlige sektor, og som vil vokse i de kommende år, blandt andet fordi mange kvindelige ansatte på velfærdsområderne nærmer sig pensionsalderen.
Samtidig er der behov for at udnytte de bedste talenter – også inden for ledelse. Mange virksomheder har fået øjnene op for, at de går glip af halvdelen af talentmassen, hvis de kun rekrutterer mandlige ledere. Men de nyeste tal viser, at kvinderne stadig kun udgør 24 procent.
Det starter med børnene
Vi mener, at det er vigtigt, at børn og unge allerede fra starten mødes med åbenhed og ikke begrænses af stereotype forestillinger om køn. Det gælder lige fra vuggestuen til folkeskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Køn, seksualitet og mangfoldighed blev for nogle år tilbage en obligatorisk del af pædagoguddannelsen, men der er behov for faglig oprustning på vejleder- og læreruddannelserne.
Ligesom det er vigtigt at skoleledere på ungdomsuddannelserne tager ansvar for, at alle føler sig velkomne på uddannelserne.
Det vil bidrage til, at børn og unge kan udvikle sig og træffe deres livsvalg på baggrund af deres evner, ønsker og drømme – ikke deres køn.
Alle skal byde mangfoldigheden velkommen
Dernæst er det vigtigt, at både samfundet og hele arbejdsmarkedet byder mangfoldigheden velkommen.
Det nytter ikke at åbne uddannelsesvalget, hvis arbejdsmarkedet er lukket. Afslag efter afslag på ansøgninger, manglende karrieremuligheder og et arbejdsmarked, der gør det svært at kombinere familie- og arbejdsliv.
Det er gift for den spirende kulturforandring. Så vi skal have arbejdsgiverne med i kampen.
Og vi har som faglige organisationer også selv et ansvar. Vores arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter skal også byde forandringerne velkommen og støtte kolleger, der vælger en kønsutraditionel karrierevej.
Vi foreslår, på tværs af traditionelle mande og kvindefag, ufaglærte, faglærte og dem med videregående uddannelse, at regeringen iværksætter en tværgående indsats på alle niveauer rettet mod alle generationer.
For vi ønsker kort sagt, at det skal være slut med kvindedominerede og mandedominerede fag. Det er ikke vores køn, der skal afgøre, om vi bliver maskinførere, sygeplejersker eller direktører – det skal den enkeltes ønsker, kompetencer og kvalifikationer.
